Efter 40 år som lotto-spiller vandt pensionist endelig stort: "Selv min hund var glad"

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Efter at have spillet lotto i intet mindre end 40 år, havde en mand endelig heldet med sig, da han vandt en stor gevinst.

Lige nu læser andre også

En heldig lotto-spiller fra Ontario i Canada kan fejre sin første store gevinst. John McClelland fra Sarnia matchede de sidste seks ud af syv Encore-numre i den rigtige rækkefølge i Lotto 6/49-trækningen den 21. august 2024 og vandt 100.000 dollars.

Den pensionerede mand har spillet lotto ugentligt hos OLG i de sidste 40 år. Når han vælger sine lottonumre, vælger McClelland numre, der betyder noget for ham - såsom familiemedlemmers fødselsdatoer.

Han sørger altid for at sige 'ja' til Encore, hvilket denne gang betalte sig stort. Det var nemlig det, der gjorde, at han kunne sikre sig en gevinst på intet mindre end 100.000 dollars.

"Jeg var i butikken, da jeg besluttede at tjekke min kupon på scanneren. Jeg må have scannet den fire eller fem gange, mens jeg gentog for mig selv: 'Dette kan ikke være rigtigt'," sagde han, da han besøgte OLG Prize Centre i Toronto for at hente sin gevinst.

"Derefter fik jeg billetten valideret ved terminalen. Jeg var målløs, da den lille blå maskine lyste op, ligesom mine øjne gjorde. Mine ben blev svage, og jeg kunne mærke, at mit blodtryk steg. Det var et uvirkeligt øjeblik," lød det også fra ham.

Han delte nyheden med sin partner, som ikke kunne tro, hvad hun hørte.

"Alt, hvad hun kunne sige, var: 'Det kan ikke passe'. Det at vinde fik virkelig et smil frem på os begge. Selv min hund var glad," grinte McClelland.

For nu planlægger pensionisten at investere og spare sin store gevinst. Han har derfor ikke planer om at skulle ud at kaste om sig med penge, selvom det rent faktisk er noget, han nu har råd til at gøre.

"Dette er en velsignelse og har været en fantastisk oplevelse. At sige, at jeg føler mig heldig, er en underdrivelse! Jeg kan endelig sige: 'Jeg, John, er en lottovinder'," afsluttede han med et stort smil ifølge mediet Daily Hive.

Anbefalet til dig