Efter butikstyverier og vold mod personale: Lidl tager drastisk beslutning

Af: Thea Andersen

|

09/11/2023

Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Nu tager Lidl drastisk beslutning.

Lige nu læser andre også

Butikstyverier og vold mod personale forekommer over hele verden, men særligt i Lidl Storbritannien står det slemt til. Faktisk i sådan en grad, at dagligvarekæden nu har set sig nødsaget til at tage en drastisk beslutning for at beskytte sine butiksansatte.

I en pressemeddelelse oplyser kæden, at de vil rulle kropskameraer ud til deres butiksansatte i Storbritannien som led i en investering i øget sikkerhed.

Det skriver Sky News.

Det er første gang, at en dagligkæde gør noget ala dette.

Lidl Storbritannien har investeret hele £2 millioner, svarende til omkring 17 millioner kroner, i at sikre, at hver butik er udstyret med de nye sikkerhedsforanstaltninger, og udrulningen forventes at være afsluttet inden for det kommende forår.

Ryan McDonnell, der er administrerende direktør for Lidl Storbritannien, udtalte: "Sikkerhed har altid været en absolut prioritet for os. Selvom vores butikker typisk er sikre miljøer, er butikstyveri noget, der påvirker hele branchen. Vores investering i at sikre, at alle vores butikker har kropskameraer, er blot et af de måder, vi træffer foranstaltninger for at beskytte og give tryghed til vores medarbejdere og kunder."

Det er værd at bemærke, at detailhandlen generelt har oplevet en stigning i kriminalitet, herunder butikstyveri.

For at imødegå dette problem har Lidl Storbritannien og ni andre store detailhandelsvirksomheder blandt andet lanceret "Project Pegasus" for at støtte politiets indsats mod butikstyveri.

Anbefalet til dig