Efter eksplosivt interview: Nu bryder dronning Elizabeth tavsheden

Foto: Harpo Productions
Nu reagerer dronning Elizabeth på det omdiskuterede interview med Harry og Meghan.

Mest læste i dag

Verden over har royale fans fulgt med, da Harry og Meghan i et storslået interview med Oprah Winfrey lagde alle kort på bordet. 

I et klip inden interviewet blev vist, hører man Oprah Winfrey sige:

"Du har sagt nogle ret chokerende ting her i dag." 

Og det må man i sandhed give værtinden ret i. 

Blandt andet afslører Meghan at hun på et tidspunkt havde det så svært psykisk, da hende og Harry stadig var fremtrædende medlemmer af den britiske kongefamilie, at hun overvejede at begå selvmord. Samtidig fortæller hun, at det ikke var muligt at få hjælp.

Derudover fortæller hun også, at der var "bekymring" omkring parrets søn, Archie, inden han blev født. Bekymringen lød på, hvor mørk hans hud ville være - desuden fik parret besked på, at deres kommende barn ikke ville få en titel som prins eller prinsesse - og dermed heller ikke beskyttelse.

Harry fortæller ærligt, at den racistiske oplevelse var en stor medvirken til, at parret forlod det britiske kongehus.

Bryder tavsheden

I interviewet taler Meghan dog utroligt varm om selve dronningen, blandt andet udtaler hun, at "dronningen altid har været vidunderligt sød mod hende".

Der har indtil nu været stilhed fra det britiske kongehus, efter det nærmest historiske interview. 

Nu reagerer dronningen:

"Hele familien er triste over at finde ud af det fulde omfang af, hvor udfordrende de seneste par år har været for Harry og Meghan," lyder udtalelsen ifølge Ekstra Bladet, der fortsætter:

"De problemstillinger, der bliver rejst, især omkring race, er bekymrende. Mens nogle af erindringerne varierer, bliver de taget meget seriøse, og familien kommer til at håndtere dem privat. Harry, Megan og Archie vil altid være højtelskede familiemedlemmer."

 

 

Anbefalet til dig