Efter frygtelig katastrofe: Hund fundet i murbrokkerne

05/01/2021

Christian Granhøj Skouboe

Jordskred kan ramme med en forfærdelig kraft. Foto: Shutterstock
Under deres jagt på overlevende opdagede redningsmandskabet pludseligt en hund.

Mest læste i dag

De seneste dage har de norske myndigheder kæmpet en kamp mod tiden, mens de har slidt for at redde dyr og mennesker, der blev fanget i et altødlæggende jord- og mudderskred.

Skredet har ramt omårdet omkring den lille by Ask, der ligger nord for Norges hovedstad Oslo. 

Siden jord- og mudderskredet fandt sted i sidste uge, har myndighederne fundet syv døde mennesker. Tre er fortsat savnet. 

Tirsdag er der dog sluppet en god nyhed ud fra redningsarbejdet. Det fortæller den norske avis VG.Det er nemlig ikke kun mennesker, der er blevet ramt af det forfærdelige skred. Også områdets kæledyr er blevet fanget i ødelæggelserne. 

Fanget i murbrokkerne

Avisen kan nemlig fortælle, at en hund er blevet reddet fra ødelæggelserne. 

VG har fået oplysningerne bekræftet af Stefan Feterik, der har opsat en mobil dyrlægeklinik i området. Han assisterer myndighederne med det store redningsarbejde, der lige nu pågår i og omkring Ask. 

Han bekræfter deusden, at hunden har det godt omstændighederne taget i betragtning. 

"Hunden er i god behold og har allerede modtaget behandling," fortæller dyrlæge Stefan Feterik til VG, inden han understreger, at han ikke har mulighed for at give flere oplysninger om den på nuværende tidspunkt.

Gøran Syversen, som er indsatsleder i det lokale brandvæsen, siger, at hunden pludseligt dukkede op i et rum i et hus, der var styrtet sammen.

 

Anbefalet til dig