Efter stor tragedie: 17-årig tager utrolig beslutning

19/10/2020

Sarah Steenfeldt

Samantha med hendes fem mindre søskende. Foto: Privat
Søskendeflokken på seks, mistede begge deres forældre inden for tre år.

Mest læste i dag

Da en tragedie ramte en familie, valgte den ældste pige i søskendeflokken, at tage affære og gøre noget helt utroligt. Først mistede de seks børn deres mor til livmoderhalskræft i 2013, hvorefter de tre år senere også mister deres far til lymfekræft. Det skriver Newsner.

Da faderen også dør, tager Samantha på blot 17 år, en stor beslutning. Hun vil ikke se resten af sin familie blive spredt og at hendes mindre søskende risikerer at blive fordelt i plejefamilier. Derfor bestemte hun sig for at indfri faderens løfte til moderen - nemlig at tage sig godt af hendes børn. 

De var sårbare og behøvede en voksen

Hun fortalte i et interview, at hun kort efter at de også mistede deres far, kiggede på sine søskende og vidste at de bare var børn, derfor blev hun nødt til at gøre noget. 

“De var sårbare og de behøvede en voksen, derfor blev jeg den voksne.” Fortalte hun. 

Hun besluttede derfor at gøre alt hun kunne, for at fortsat holde hendes familie samlet. Hun fortæller at hendes mor var den bedste læremester og det er af hende, at Samantha har lært hvad det indebærer at opfostre en familie. 

I dag er Samantha 21 år gammel og tager sig fortsat af sine mindre søskende på henholdsvis 7, 9, 12, 15 og 16 år. Hun har selv sørget for at de har fået mad, rent tøj på kroppen og er kommet i skole. Netop det at sørge for at børnene passer sin skole, er vigtigt for Samantha - derfor har hun valgt selv at gå forrest i den forbindelse. 

“Jeg kan ikke sige, at de skal gå i skole, hvis jeg ikke selv gør det. Så derfor besluttede jeg at vende tilbage til at studere.” Fortæller hun.

 Hun var nemlig selv droppet ud af skolen, men studerer nu på deltid, mens hun ved siden af studiet arbejder som servitrice, for at kunne brødføde familien. 

Har fået styrken fra mor

Hun fortæller også at det ikke kun er hende som støtter sine søskende, men at de også har været en stor støtte for hende. De var alle meget stolte af hende, da hun tog sin eksamen på gymnasiet og mødte alle op for at vise deres støtte. 

Samantha fortæller at hun ikke kendte nogen som havde taget en eksamen på gymnasiet eller universitetet, så derfor var det svært for hende. Men hun ønskede at holde fast, for at kunne vise hendes søskende vigtigheden i at uddanne sig.

Hun er ikke i tvivl om, hvor hun har fået sin styrke fra. Den kommer fra mor. Samantha og hendes søskende har deltaget i flere interviews og tv-udsendelser, hvor hun har understreget at hendes styrke klart kommer fra hendes mor. 

“Jeg får meget af min styrke fra min mor. Jeg tilbragte meget tid med hende, og jeg beundrer hende så meget”, siger hun. 

 

Anbefalet til dig