Efter voldtægsskandale: Nu taler Armie Hammer ud for første gang

06/02/2023

Nicolai O. Haugsted

Foto: Shutterstock
Den skandaleramte skuespiller tager endelig bladet fra munden.

Mest læste i dag

Sexuelt overgreb. Krænkende adfærd. Sågar kannibalistiske vaner. 

Den 36-årige skuespiller har en del andet at kunne skrive i sit navn, end blot prissejre og medvirken i Oscar-vindende film. 

Siden 2017 har Armie Hammer været involveret i den ene anklage efter den anden, og er sidenhen blevet udelukket fra filmbranchen. Eksklusionen har gjort at han sidenhen har holdt sig privat fra offentligheden, og forsøgt at genetablere sit plettede navn. Blandt andet har han nægtet at udtale sig om retssagerne mod ham.

Men nu taler Armie Hammer endelig ud om hans opførsel - blandt andet kommer han med en forklaring på hans skandaløse adfærd.

Det skriver B.T.

I et interview med mediet Air Mail forklarer eks-skuespilleren nu, at et seksuelt misbrug som 13-årig har ført til et traume i manden, der nu udøver samme forvredne fantasier.

“Det, det gjorde for mig, var, at det introducerede seksualitet i mit liv på en måde, så det var helt uden for min kontrol. Jeg var magtesløs i situationen. Seksualitet blev introduceret for mig på en skræmmende måde, hvor jeg ikke havde nogen kontrol. Mine præferencer blev så til, at jeg gerne ville have kontrol over situationen seksuelt” forklarer han til mediet.

“Jeg var en succesfuld skuespiller på det tidspunkt. De kunne have været glade for bare at være sammen med mig og ville have sagt ja til ting, som de måske ikke selv ville have sagt ja til. Det er en magtubalance i situationen”.

Han uddyber dog at selvom han står ved sin opførsel der involverede følelsesmæssig vold, så har der ikke fundet kriminelle forseelser sted i hans seksuelle forhold. 

I dag betragter han sig selv som værende en “sundere” og “mere balanceret” udgave af sig selv.

“Jeg er her for at eje mine fejl, tage ansvar for det faktum, at jeg var et røvhul, at jeg var egoistisk, at jeg brugte folk til at få mig til at føle mig bedre, og da jeg var færdig, gik jeg videre” forklarer han til mediet.

Hammer har selv to børn, Harper på otte år, og Ford på seks. Han har tidligere været gift med børnenes mor, Elizabeth Champers, der efter skandalerne ramte har gået fra ham.

Det er netop hans børn der har holdt hans depressive tankegange efter skandalerne indtræden i skak.

“Jeg gik bare ud i havet og svømmede ud så langt jeg kunne og håbede, at jeg enten druknede eller blev ramt af en båd eller spist af en haj,« fortæller han (...) Så indså jeg, at mine børn stadig var på land, og at jeg ikke kunne gøre det mod mine børn” forklarer Hammer.

Anbefalet til dig