Nyheder24.dk
Forside Udland Ekspert advarer: Grønland kan blive Trumps inden året er omme

Ekspert advarer: Grønland kan blive Trumps inden året er omme

Trump Greenland grønland Donald
The White House, Public domain, via Wikimedia Commons

Grønland kan ende hos Trump inden årets udgang

Stormagternes interesse for Arktis vokser, og Grønland er igen rykket helt ind i centrum af den globale magtkamp.

Nu lyder en markant vurdering fra en geopolitisk ekspert, som peger på, at udviklingen kan gå langt hurtigere, end mange forestiller sig.

Ifølge eksperten Charles Myer er Donald Trumps ambition om indflydelse i Grønland langt fra lagt i graven.

Tværtimod vurderer han, at USA kan sikre sig afgørende kontrol allerede inden årets udgang.

Det skriver det svenske medie Dagens Industri.

Advarer mod at afskrive planen

Charles Myer, der tidligere har rådgivet flere toppolitikere i USA, mener, at det er naivt at tro, at spørgsmålet om Grønland er forsvundet fra den politiske dagsorden.

“Det er kun et spørgsmål om tid, før Trump-administrationen føler sig klar til at tage kampen op mod EU – eller Danmark og dets allierede,” siger han.

Ifølge ham kan presset på Danmark stige markant, hvis USA vælger at skrue op for sin indsats i området.

Grønland spiller en central rolle både strategisk og økonomisk, ikke mindst på grund af de eftertragtede råstoffer og den geografiske placering.

Kan ende i ny aftale

Eksperten vurderer, at Danmark kan blive presset ind i en aftale med USA, hvor amerikanerne får øget militær tilstedeværelse i Grønland.

Samtidig kan Danmark blive pålagt at begrænse aktiviteten fra både Rusland og Kina i området.

En sådan aftale kan også indebære, at USA får adgang til vigtige naturressourcer i Grønland, herunder sjældne jordarter, som er afgørende i moderne teknologi.

Charles Myer peger samtidig på, at Danmark kan få svært ved at hente stærk opbakning fra EU i en eventuel konflikt:

“Der er et ønske om at støtte Danmark, men i praksis bliver det ikke gjort.”

Ads by MGDK