Nyheder24.dk
Forside Udland Ekspert er sikker: Putin kan blive mødt af militær reaktion...

Ekspert er sikker: Putin kan blive mødt af militær reaktion fra NATO

vladimir putin unhappy suit
Kremlin.ru, CC BY 4.0, via Wikimedia Commons

En ekspert vurderer, at NATO er klar til at svare militært, hvis Rusland angriber Baltikum eller Polen.

I den forgangne uge dukkede der en række advarsler op fra både Litauen og Letland om, at Rusland nu har rettet blikket mod Polen og de baltiske lande.

Kommer det til det, at et sådant angreb bliver en realitet, må Rusland efter alt at dømme forvente sanktioner, der er endnu skrappere end dem, de er ramt af i dag.

Sådan lyder det fra Lars Peder Haga, der er lektor ved det norske luftvåbenakademi, til Nettavisen.

“Præcis hvor sådan en grænse ligger, ønsker man ikke at signalere tydeligt. Hvis man gør det, giver man en modstander plads til at manipulere og udnytte situationen,” siger han til det norske medie.

Vil teste NATO

Ifølge eksperten er formålet med et muligt angreb at afprøve, hvor sammentømret NATO reelt set, når det egentlig kommer til stykket.

Haga tilføjer dog, at han ikke er i tvivl om, at alliancen vil reagere med militære midler, hvis Rusland beslutter sig for at gå til angreb på de baltiske lande eller Polen.

Ifølge det litauiske medie LRT har Litauen for nylig strammet beskyttelsen af sin livsvigtige transport- og energiforsyning.

Måden at imødegå russiske angreb på varierer fra land til land.

Polen, de baltiske lande og Finland har traditionelt slået hårdt ned på russiske fremstød, mens Tyskland har vist sig at have en lidt mere tilbageholdende linje.

Til gengæld er alle lande ifølge eksperten indstillet på at yde modstand.

Ads by MGDK