Ekspert melder ud: Så ofte bør du vaske sengetøj

Udland
Foto: Shutterstock.com
Er du klar over, hvor ofte du bør vaske sengetøj?

Lige nu læser andre også

Der er lige så mange holdninger til, hvor ofte sengetøj skal vaskes, som der er forskelligt sengetøj. 

Nogle vasker det fast; måske én gang om ugen eller én gang hver anden uge. Andre vasker det måske kun én gang om måneden, mens nogle endda kun vasker det, når er synligt beskidt.

Faktum er, at de fleste af os bruger mindst en tredjedel af vores liv i sengen, hvor mange udover at sove også kan finde på at spise. 

Sengetøjet udsættes altså uundgåeligt for sved, døde hudceller og lignende, når vi sover, men kan også blive udsat for krummer, spildte drikkevarer og meget andet, og det er derfor vigtigt at få det vasket. 

Fordi vi bruger så meget tid i sengen, er det nemlig nok de færreste, som har lyst til at ligge og putte sig sammen med bunkevis af døde hudceller, bakterier eller husstøvmider. 

Men hvor ofte er så ofte nok, spørger du måske?

En ekspert fra Sleepfoundation har forklaret, at én gang om ugen bør være minimum. 

Nogle synes måske, at det lyder voldsomt og som meget arbejde, men ifølge eksperten er det minimum, hvis du sover i din egen seng hver dag. 

Hvis du kun sover hjemme 3-4 gange om ugen, kan det strækkes til at blive gjort hver anden uge. 

Hvis du har kæledyr, som sover i sengen, eller hvis du lider af allergi eller astma anbefales det, at du vasker sengetøj mindst hver fjerde dag.

Især om sommeren, hvor man ofte sveder mere om natten, er det også en god ide at vaske sengetøj oftere end én gang om ugen.

Anbefalet til dig