Nyheder24.dk
Forside Udland Eksperter måber: Noget er ved at ske for Putin

Eksperter måber: Noget er ved at ske for Putin

Vladimir Putin
Skärmdump / YouTube

Ekspert peger på kæmpe problem for Putin

Krigen har trukket mørke spor gennem Ukraine i mere end fem år. Men nu begynder noget at ændre sig ved fronten, og det vækker opsigt langt uden for Kyiv.

For tredje måned i træk har Ukraine nemlig generobret mere territorium, end Rusland har erobret, fortæller B.T.

Det er første gang i flere år, at udviklingen peger så tydeligt i ukrainsk favør, og ifølge militæranalytiker Anders Puck Nielsen er det ikke længere bare et tilfældigt udsving.

Ukraine har i månederne februar, marts og april hentet små, men vigtige områder tilbage fra russiske styrker.

Flere internationale medier og militærbloggere har løbende rapporteret om fremgangen, som nu beskrives som en reel ændring i krigens dynamik.

Rusland presses på fronten

Bag udviklingen gemmer sig især én ting: Ukraines massive satsning på droner og ubemandede systemer.

Mens Rusland fortsat sender store mængder soldater mod fronten, har Ukraine investeret tungt i teknologi, som kan ramme præcist og hurtigt uden samme behov for mandskab. Det har ifølge eksperter ændret balancen på slagmarken.

Samtidig har Ukraine i flere år ført en mere defensiv strategi med fokus på at slide Rusland ned. Den strategi ser nu ud til at begynde at give resultater.

“Der er lys i horisonten. Og det må give kraftig hovedpine i Rusland,” siger Anders Puck Nielsen til B.T.

Ny optimisme i Kyiv

De seneste måneders fremgang skaber nu ny optimisme i Ukraine, hvor presset ellers har været enormt gennem store dele af krigen.

Selv om de generobrede områder fortsat er relativt små, peger eksperter på, at tendensen er det afgørende. Rusland har samtidig haft voksende problemer med at rekruttere soldater og holde tempoet i offensiverne oppe.

For Vladimir Putin er udviklingen derfor dårlig timing. Og i Kyiv håber man nu, at de næste måneder kan blive begyndelsen på en ny fase i krigen.

Ads by MGDK