Emilie skulle bare have taget billede i haven, men det endte katastrofalt. Den 27-årige kvinde fortæller i en video på TikTok, hvor det førte til, at hun mistede sin forlovelsesring.
Det er naturligvis noget af det værste, der kan ske, når man er blevet foræret en smuk ring. Ikke desto mindre var det, hvad der skete for Emilie.
"Min forlovede, Thomas, og jeg var på et weekendophold i skoven. Tom tog billeder af mig, der kastede blade op i luften, og efter et par billeder fløj min ring bare af min finger. Det er min egen skyld, da jeg ikke har fået det justeret endnu," siger hun til Newsweek.
Det fik naturligvis straks Emilie og Thomas til at lede efter ringen. Hun brugte endda en af sin forlovedes ringe til at genskabe handlingen, så de potentielt kunne se, hvor den var landet.
Desværre var de ikke i stand til at finde ringen i den store have. Det medførte, at Emilie kom på en anden idé. Hun gav sig simpelthen til at indsamle en masse blade, så hun kunne lede blandt bladene indenfor.
"Min forlovede fortsatte med at lede udenfor, begyndte jeg at sortere bladene i badekarret. Jeg tænkte, at jeg ville have hørt ringen falde, og at den hvide baggrund ville give mig et bedre udsyn," fortæller hun.
Omgivet af poser og et badekar fyldt med blade, begyndte Emilie at lede efter sin forlovelsesring. Desværre havde hun ingen succes, og det fik hende til at optage øjeblikket, som siden er gået viralt på TikTok.
"Få fat i en metaldetektor," har flere seere skrevet som kommentar til den virale video, mens andre blot har ønsket parret held og lykke.
"Åh nej! Jeg håber, at du finder den," lød det fra en bruger.
Andre afslørede, at de selv havde været ude for noget lignende, hvor de også havde mistet en ring.
"Jeg mistede min ring i min gård, da jeg lavede havearbejde. Jeg brugte en rive, og jeg fandt den," skrev en bruger.
"Jeg kan huske, at dette skete for min mor hjemme hos min bedstemor. Men om natten. Vi havde hele kvarteret med til at lede," kommenterede en anden.
På trods af de mange gode idéer, var der ingen af dem, der rent faktisk var brugbare for parret.
"Vi tænkte på at få fat i en metaldetektor, men alle butikkerne var lukket, da det var lørdag aften. Vi skulle forlade stedet næste morgen, så vi havde heller ikke tid til at bestille en," siger Emilie.
Eftersom hun ikke kunne finde sin ring blandt de blade, hun havde samlet sammen og taget med indenfor, besluttede hun at lede udenfor igen.
"Det var kulsort. Vi brugte vores mobiltelefons lommelygter, så safiren på min ring kunne reflektere. Vi fandt den et par minutter senere langt længere væk end forventet. Det tog næsten seks timer," afslører hun.
Da hun igen havde sin ring om fingeren, besluttede hun sig for at dele videoen på de sociale medier. Og her er den blevet set mere end 2,5 millioner gange.
"Jeg forventede slet ikke, at videoen ville gå viralt. Jeg var overrasket over, at den opdatering, jeg delte næste morgen, også fik mange visninger. Jeg elsker, hvordan folk forsøgte at hjælpe, og nogle forsøgte at være sjove på samme tid," siger hun.