Nicolai Busekist
En afslappet dykkertur ud for Sardinien førte til et fund, der har skabt overskrifter verden over.
En dykker nær Arzachena opdagede noget metal på havbunden og alarmerede myndighederne, som dokumenterede et skatkammer med bronzemønter fra det 4. århundrede. De første optællinger baseret på vægt anslår mellem 30.000 og 50.000 mønter.
Mønterne lå spredt i et bredt sandområde mellem stranden og undervands-søgræs. Holdet fandt også fragmenter af amforaer, som sandsynligvis stammer fra værksteder i Afrika og dele af Asien – et tegn på, at der fandt handel sted langs denne kyststrækning i senromersk tid.
“Skatten fundet i vandet ud for Arzachena er en af de vigtigste møntopdagelser i nyere tid,” sagde Luigi La Rocca, generaldirektør for arkæologi, kunst og landskab ved Italiens kulturministerium, ifølge Earth.
Den statslige chef for arkæologi satte rammen for fundets betydning. Men hvorfor skulle andre end entusiaster interessere sig for en bunke antikke mønter? Fund som dette indfanger et præcist øjeblik i det romerske riges økonomi og politik – en tid, hvor nye herskere og reformer ændrede dagligdagens transaktioner.
Fundet ligger lige ud for Sardiniens nordøstlige kyst nær nutidens Arzachena. Havbunden her er en lavvandet platform, hvor strømme spreder genstande over et bredt område uden at dække dem dybt.
Undersøgelserne kortlagde to hovedzoner med spredte mønter i sandet omgivet af tæt søgræs. Denne grænse er vigtig, da planterødder holder sedimentet på plads, men tillader mønter og keramikskår at stikke op gennem overfladen.
Fundene peger på kommerciel aktivitet over Middelhavet. Hvis nogle stammer fra Nordafrika og andre fra østlige provinser, tyder det på, at købmænd blandede varer fra forskellige ruter på samme rejse.
De fleste mønter er såkaldte follis, der er en stor bronzemønt, der blev indført under kejser Diocletians valutareform. Tidlige folles vejede omkring ti gram og var belagt med et tyndt lag sølv for at give almindelig bronze mere værdig fremtoning.
Med tiden blev sølvlaget og vægten reduceret – et tegn på det pres, imperiet stod under for at finansiere hære, embedsværk og offentlige byggerier. På trods af faldende metalindhold bevarede mønterne deres pålydende værdi og holdt handlen i gang.
I begyndelsen af det 4. århundrede blev folles brugt i hele imperiet. En sømand kunne betale sin regning med samme mønttype som en bonde længere inde i landet. Derfor hjælper fund som dette historikere med at spore, hvor langt mønter blev spredt.
Store mængder mønter fortæller næsten altid en historie om risiko. Last kunne gå tabt under en storm, eller en kaptajn kunne gemme løn et sted for at uddele den i næste havn.
Stedet ligger nær en naturlig havkorridor, hvor bølger og strømme aftager, hvilket får objekter til at samle sig. En spredningszone kan opstå, hvis en beholder går i stykker, og mønterne drysser ned og samler sig i sandet.
Arkæologer vil undersøge, om der findes et skibsvrag i nærheden, og om amforaerne stammer fra samme hændelse som mønterne. Hvis det viser sig, kan forskerne begynde at genskabe rejsen, lasten og måske dens pludselige afslutning.
Middelhavets søgræs – særligt Posidonia oceanica – kan fastholde artefakter i iltfattige forhold, som bremser nedbrydning. Forskning viser, at disse ‘undervandsenge’ opbygger tykke sedimentlag, som forsegler og stabiliserer nedsænkede fund.
Planterne dæmper bølger og fanger partikler. Kombinationen af roligt vand og klæbrigt sediment gør havbunden til et stille arkiv, hvor mønter og keramik kan overleve i århundreder.
Når søgræsenge forsvinder på grund af anker, forurening eller varme, kan begravede fund hurtigt erodere. At beskytte disse levende lag er derfor også en måde at bevare kulturarv på.
Hvor stort er fundet i sammenligning
For at forstå omfanget er det nyttigt at sammenligne med et kendt britisk fund. Seaton Down Hoard i Devon, der blev fundet i 2013, indeholdt 22.888 romerske mønter og er nu udstillet på museum.
Selv med det laveste estimat overgår fundet ved Sardinien Seaton-fundet med stor margin. Det gør stedet til et nyt referencepunkt for senromersk møntcirkulation i den vestlige del af Middelhavet.
