En kvinde har på TikTok delt en video, der viser, hvordan hendes mand ville teste en knap på deres babysæde. Derfor viser videoen også det øjeblik, hvor deres søn Grayson lærer, at hans far godt kan lide at trykke på tilfældige knapper.
Faren, hvis navn er Justin, ville gerne lære sønnens nye babysæde lidt bedre at kende. Men af en eller anden grund besluttede han at gøre det med sin søn siddende i sædet. For at gøre det hele værre, så var det endda placeret ganske usikkert på bordpladen i køkkenet.
Har man erfaring med babysæder, kommer det næppe som en overraskelse, hvad der sker. For både Justin og Grayson var det dog en overraskelse, at sædet pludselig lagde sig ned, hvilket overrumplede den lille dreng.
Heldigvis indså Justin hurtigt, at det ikke var smart, hvad han havde gang i. Derfor fik han også rejst sædet op igen, og Grayson kom ikke til skade. Hvad man kan konkludere ud fra videoen er, at man ikke bør klikke på sådanne knapper, hvis man ikke ved, hvad de gør.
Justin forsøger efterfølgende at grine af situationen, mens hans partner finder det dog ikke helt så morsomt. Under alle omstændigheder har han sandsynligvis lært, at han ikke skal gøre det igen.
I kommentarsporet har flere personer givet deres mening til kende om videoen. Andre har valgt at afsløre deres egne historier, hvilket omfatter en bruger, der tog sit barn op af vuggen og slog dets hoved ind i loftsventilatoren.
En anden har afsløret, at hendes partner klappede deres klapvogn sammen, selvom barnet befandt sig i den. Hertil er der også en bruger, der har lavet sjov med, at deres hund har set hele scenen udfolde sig, men alligevel har forholdt sig i ro.
En stor del af de personer, der har kommenteret på videoen, har rettet fokus på Justins grin til sidst. Det er nemlig tydeligt at høre, at der er tale om et meget nervøst grin. Det handler sandsynligvis om, at han har indset, at hans kone ligner én, der kunne finde på at slå ham ihjel.