En legende hyldes: Slog lejr foran fotovogn

Af: Thea Andersen

|

21/07/2022

Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
Han fortjener en medalje, mener en TikTok-bruger.

Lige nu læser andre også

De fleste bilister vil gerne undgå at blive blitzet og få et træls brev fra politiet efter at have trådt lidt for hårdt på speederen.

Den helt sikre løsning er naturligvis, at man holder sig inden for hastighedsgrænserne - eller også henter en af de mange ‘fotovogn-apps’.

Ingen af de to løsninger var dog nødvendige søndag i Maidstone, Kent.

Her kunne bilister nemlig træde speederen i bund - uden at blive blitzet, da en mand havde slået lejr på taget af sin grå Nissan. Lige foran et fartkamera.

Det skriver The Sun.

Om han selv har et had til politiets fotovogne eller er 'en rigtig guttermand', så har han sikkert reddet mange for et træls brev fra politiet.

En bilist ved navn Dennis Richardson kørte forbi manden, og fik fanget øjeblikket på video.

Dennis var angiveligt ude at køre med sin søn, da han så manden, der blokerede for fartkameraet. De måtte vende tilbage og filme det, oplyser han.

"Jeg grinede, og tænkte, 'det er genialt'," sagde Dennis, og fortsætter:

"Jeg har hørt om folk, der parkerer deres biler, varevogne og lastbiler foran dem, men han sad bare på taget ret glad og vinkede til alle, da de passerede."

Manden fik også en thumbs up med på vejen, og nu hyldes han som "en absolut legende" på de sociale medier.

Mere end 65.000 mennesker har set videoen på TikTok, mens hundredvis efterlod kommentarer, der roste mandens indsats.

En sagde: "Fortjener en medalje."

En anden tilføjede: "Han reddede en persons liv ved at gøre det, en der kun havde £100 tilbage i banken."

Anbefalet til dig