Det er ikke mange, der har prøvet at vinde den helt store Lotto-gevinst, og derfor giver det også god mening, at mange ikke er klar over, hvad der reelt set sker.
Når man vinder, kan man vælge to måder at modtage pengene på. Enten kan man få et engangsbeløb, eller også kan man vælge at få gevinsten udbetalt over de næste 29 år.
Men det er ikke alt.
Sådan skriver The Mirror.
I forhold til valget mellem engangsbetaling og en årlig udbetaling, så er der fordele og ulemper ved begge dele.
Vælger man de mange udbetalinger, sparer man penge i skat, mens man samtidig sikrer sig ikke at bruge alle pengene med det samme.
En vinder ved navn Ashley Smith fra Mason County, Kentucky, som vandt Bank Buster, et online lotterispil, i sidste uge valgte at få udbetalt over halvdelen af sin gevinst, omtrent 1 million kroner.
Hun valgte den store udbetaling, så hun kunne få betalt sine regninger af.
OBS: Ethvert lotterispil har sine egne regler, når det kommer til udbetalinger.
“Fordelen ved muligheden for engangsbeløb er, at den skyldige skat vil blive beregnet, som den er på vindertidspunktet. Efter at have betalt skat af dette beløb, kan vinderne frit bruge eller investere, som de finder passende. Nogle mennesker kan vælge at få de mange udbetalinger, fordi de satser på, at de ikke har så mange penge, der skal betales i skat. Det skyldes, at der er usikkerhed om, hvor mange penge der skal beskattes med hvilke satser i fremtiden”, forklarer en ekspert, skriver den britiske avis.
Juridisk ekspert Andrew Stoltmann fortæller dog, at omtrent en tredjedel af vinderne går på røven, fordi de ikke kender til reglen og vælger engangsbeløbet.
Han fortæller at ni ud af 10 gerne vælger engangsbeløbet, hvilket for nogle viser sig at være en stor fejl.
“De tager så denne enorme sum penge, og de ved bare ikke rigtig, hvad de skal gøre med det”, lyder det fra ham.