Social distancering og karantæneregler virker. Også i Italien, hvor antallet af nye smittetilfælde endelig falder. Sømdag steg antallet af bekræftede smittede med 4.050. Selvom tallet synes uvirkeligt højt, så er det faktisk det laveste antal nye smittede siden den 18. marts.
De tal giver forhåbninger om, at der Italien har set toppen af pandemien og nu kan begynde at få kontrollen tilbage. I alt er mere end 100.000 smittede med coronavirus i Italien. Søndag steg antallet af døde med 812 til i alt 11.591.
Nedlukningen af landet fortsætter minimum til efter påske, men med fald i antallet af smittetilfælde, er der nu lys for enden af tunnelen.
Antallet af døde falder ligeledes for anden dag i træk
I fem uger har pandemien raset over Italien. Fredag blev der registeret 919 døde, som var det største antal døde på ét døgn. Lørdag faldt det tal til 889 og søndag til 756. Med fald to dage i træk, håber Italien også, at toppen af denne kurve er nået.
Selvom det er det nordlige Italien, der er hårdest ramt, så er der også uvante scener i det sydlige Italien. Her er politiet massivt på gaden for at sikre sig, at der ikke bliver plyndret og at mafiaen ikke overtager byerne.
Det lokale Einaudi-institut for økonomi og finans har undersøgt infektionsraten og mener, at virussen praktisk talt vil være fjernet fra landet i begyndelsen af maj.