En mor ved navn Esther har delt vandene på de sociale medier, efter hun forklarede, hvorfor hun ikke vil lade sin 15-årige søn arbejde.
En ting der er fælles for alle forældre er, at de ønsker det bedste for deres børn. Endnu en fælles ting er, at forældrene også ønsker at ruste deres børn til fremtiden.
Og der er delte meninger om, hvordan man gør det sidste.
De fleste er af den opfattelse, at et fritidsarbejde efter skoletid er en god måde for teenagere at lære at begå sig på arbejdsmarkedet og modne, men det er Esther ikke.
“Jeg har en søn på 15 år. Han er i den alder, hvor "alle" får et job”, siger hun i en TikTok-video.
I videoen sætter hun streg under, at hendes 15-årige teenagesøn meget gerne vil have et arbejde, men det tillader Esther altså ikke.
“Jeg sagde til ham, at han skulle følge sine venners liv og se, hvad der sker. Jeg sagde, du har hele dit liv til at arbejde, så hvorfor starte nu.”
I stedet for at støtte sin søns ønske, bad hun sin søn om at finde ud af, hvad han gerne ville og så gøre det gratis, skriver Sosialnytt.
Hun tilføjer yderligere, at familiens er en ganske almindelig middelklassefamilie, og at hendes søn ikke er født med en sølvske i munden.
Holdningerne er delte
I kommentarfeltet ser folk forskelligt på hele Esthers måde at håndtere situationen på.
“Et job bygger selvtillid, ansvar, kommunikationsevner og solidaritet med jævnaldrende. Det lærer dig at møde op, men også at stå op for dig selv”, lyder det fra en kommentar.
En anden skriver, at vedkommende havde svært ved at få job som 19-årig, fordi der ikke var noget på cv’et.
“Det er en upopulær mening, men mine forældre gjorde det her. Jeg er taknemmelig for, at de lod mig være barn, og jeg har heller aldrig haft problemer med at få arbejde som voksen”, skriver en tredje.