Far deler vandene med 'usædvanligt trick' til at holde baby beskæftiget på flyvetur

Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En fars 'usædvanlige trick' til at holde sin baby beskæftiget på en flyvetur, har delt vandene på de sociale medier.

Lige nu læser andre også

En far har brugt en 'innovativ taktik' til at holde sin lille dreng beskæftiget på en flyvetur til London. Selvom babyen var stille, så har det alligevel delt vandene.

En video, der er gået viralt på TikTok, viser den omtalte mand forsøge at holde sit barn underholdt under flyveturen.

Ifølge Daily Mail har videoen fået næsten to millioner visninger og mere  end 1.700 kommentarer fra seere. Mange af dem var imponerede over taktikken, mens andre var bekymrede.

I videoen ser man faren sidde oprejst på et sæde ved midtergangen. Den lille dreng får derimod lov til at kravle rundt på gulvet ved siden af ham.

Man ser også, at faren dingler med venstre hånd og tillader drengen at kravle et stykke hen ad den ledige gang. Derefter tager han fat i ham og trækker ham i bukserne tilbage til sædet, så barnet kan kravle af sted igen.

Hver gang det lille barn undslipper sin fars greb og begynder at kravle uden for en arms rækkevidde, trækker manden ham tilbage igen.

I den 35 sekunder lange video gentager far og barn manøvren flere gange. Dette har fået folk i kommentarsporet til at tro, at teknikken blev udført under hele flyveturen, så barnet var underholdt.

Den tæppebelagte gang fungerede tilsyneladende som en sikker, blød platform for barnet at kravle rundt på. Men sådan ser alle ikke på det. Derimod er der mange, der anser gulvet for at være 'beskidt' og 'fyldt med bakterier'.

Flere har givet udtryk for, at barnet bliver trukket på det tæppebelagte gulv, og dermed samlede potentielle bakterier op med hænderne.

"Min OCD er overvældende. Bakterier," skrev en bruger, mens en anden støttede op: "Jeg tænker på alt det snavs, der må være på det gulv."

"Folk går op og ned på gulvet. Hvad med hans hænder?" skrev en tredje, mens en fjerde tilføjede: "Tænk på det faktum, at tæppet er fyldt med ulækre bakterier fra bunden af folks sko. Tak, far."

"Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på det beskidte tæppe. De renser knap nok de fly," skrev en femte.

Andre personer roste dog faren for hans måde at holde barnet beskæftiget på, hvorfor han ikke var forstyrrende for andre på flyveturen.

"Temmelig smart. Holder barnet glad og stille," skrev en seer, mens en anden skrev: "Det er fremragende forældreskab, haha."

"Han gør den baby træt. Han er faktisk en ret klog forælder," lød det fra en tredje, mens en fjerde tilføjede: "Jamen, han er i det mindste stille og har det sjovt. Alle ville være vrede, hvis han skreg."

Anbefalet til dig