Far lover 9-årig søn præmie, hvis han klarer 'umulig' udfordring: Så sker der noget helt uventet

Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En far har indrømmet, at han 'måske har begået en fejl', da han lovede sin 9-årige søn, at han måtte få hvilken som helst præmie, han ønskede - hvis han kunne klare en umulig udfordring.

Lige nu læser andre også

Josh Wilson var sikker på, at sønnen ikke ville kunne gennemføre testen, som går ud på at gribe et kreditkort med panden, mens det falder - ved at trykke det mod en væg eller en dør. Det kræver lynhurtige reflekser, så Josh følte sig tryg ved, at det ikke ville lykkes for hans søn.

"Hvis du griber det med panden, må du købe hvad som helst med dette kort," siger han i en video, der er blevet delt på det sociale medie TikTok, hvor den er gået viralt.

Men Josh blev målløs, da sønnen rent faktisk klarede udfordringen. I baggrunden høres moderen grine hysterisk, mens drengen jublende råber. Videoen har fået næsten 20 millioner visninger, skriver det britiske medie Mirror.

Folk spurgte hurtigt i kommentarsporet, hvad drengen valgte at købe. Mens faren troede, det ville være et spil eller legetøj, bad drengen om noget helt andet.

Han ønskede sig ikke noget fysisk - han ville møde sin helt, baseballstjernen Adolis Garcia fra Texas Rangers.

"Jeg ved ikke, hvordan vi får det til at ske" sagde han og tilføjede, at det 'måske var en fejl' at love sønnen hvad som helst.

Faren bad derfor folk dele videoen for at få budskabet ud - og det lykkedes. Videoen blev delt med spillere fra Texas Rangers, herunder Garcia selv.

"Jeg ved ikke, hvordan det her er muligt, men du ville gøre en lille 9-årig drengs største drøm til virkelighed. Det ville være fantastisk," sagde Josh i sin vide.

Og det virkede. Faren vendte senere tilbage på TikTok med en opdatering, hvor han afslørede, at hans søns største drøm ville gå i opfyldelse.

"Han aner ikke, hvad der foregår," fortalte Josh om sin søn.

Drengen blev målløs, da han fandt ud af, at videoen var gået viralt, og at han skulle møde sit yndlingshold.

"En masse spillere og deres koner har set videoen. Rangers har set den. Og Adolis Garcia har også set den. Du skal til kamp og ned på banen til batting-træning - og forhåbentlig møder du Adolis Garcia selv," sagde Josh til sønnen.

Josh lovede desuden at opdatere sine følgere om, hvad der sker på den store dag - og folk har været ellevilde på familiens vegne i kommentarsporet, hvor der er blevet skrevet hundredvis af positive kommentarer.

"Det er fantastisk! Så glad på jeres vegne," skrev en bruger, mens en anden tilføjede: "Det her er det bedste, jeg har set på TikTok længe. Fabelagtigt."

"Elsker når sportshold gør sådan noget. Det er så fedt," lød det fra en tredje, hvorefter en fjerde skrev: "Det lille grin... Han prøver at spille cool... Så glad for, at han får sin drøm opfyldt!"

"Det her er fantastisk - han vil aldrig glemme det," skrev en femte bruger i sin kommentar på det sociale medie.

Anbefalet til dig