Far og søn fik taget fællesbillede i cockpittet: Se så da det bliver genskabt 30 år senere

Foto: YouTube
Det ikoniske billede blev genskabt tre årtier efter, det første billede blev taget.

Mest læste i dag

De fleste små drenge ser op til deres far og håber på, at de en dag kan træde i hans fodspor.

I 1994 fik Ruben Jr. muligheden for at opleve sin fars verden fra første parket - nemlig i cockpittet på en flyvemaskine. Momentet hvor den dengang 1-årige Ruben Jr. fik lov til at sidde på forsædet af flyveren blev dengang foreviget med et billede af far og søn, der begge to smiler.

Far og søn i 1994. Foto: YouTube

Dette fotografiske fund, der var blevet gemt væk i årtier, bragte minder om de utallige dage, hvor Ruben Jr. voksede op under sin fars vinger.

Farens erhverv endte endda med at forme Ruben Jr.'s vej i livet, da han også besluttede sig for, at han også en dag ville sidde i cockpittet som ansat. Ruben Sr. (faren, red.) havde engang besøgt sin søns skole på 'tag-din-far-med-i-skole-dag' og fyldt Ruben Jr. med stolthed og beundring for sin fars liv som pilot.

Da Ruben Jr. selv var klar til at lette som førstepilot for Southwest Airlines kom det gamle billede frem fra gemmerne. Netop som Ruben Jr. var klar til at starte sin karriere som pilot, skulle hans far på pension.

De to mænd, far og søn, havde altid drømt om at dele luften sammen, og nu var tiden inde til at lave drømmen til virkelighed.

"Det var en drøm for mig at komme så langt som at flyve med min far. Det var nok mit første luftfartsmål," udtalte Ruben Jr. i en samtale med CNN.

Med det gamle billede som inspiration og et ønske om at skabe en ny erindring, besluttede de to mænd sig for ikke blot at flyve sammen, men også at genskabe det betydningsfulde billede fra 1994, næsten 30 år senere. De skulle ikke bare være far og søn, men også kollegaer i skyerne.

I marts 2023 nåede Ruben Sr. sit sidste kapitel som kaptajn for Southwest Airlines, med en flyvning fra Omaha, Nebraska til hans hjemby Chicago, Illinois. Ved hans side sad hans søn som hans kollega.

Sådan blev det gamle billede genoplivet i et smukt øjeblik af fader og søn, der delte samme passion.

Foto: YouTube

Anbefalet til dig