Farvel til elskede beboere i berømt zoo: Nu skal de hjem

Af: Mie M.B

|

16/11/2023

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Besøgstiden for disse gæster er nu slut

Lige nu læser andre også

I 1972 ankom pandaen Ling-Ling til USA i en grøn trækasse som et symbol på det nyfundne diplomatiske venskab mellem USA og Kina. Pandaen blev hurtigt en stjerne attraktion i Smithsonian Zoo i Washington D.C., men tiderne har ændret sig. Det ikoniske pandaanlæg, der engang trak lange køer af gæster, står nu tomt. Anlæggets seneste beboere, pandaerne Mei Xiang, Tian Tian og Xiao Qi Ji, forlod amerikansk jord den 8. november med en direkte flyvning fra FedEx Panda Express til Chengdu i Kina. Det skriver Jyllands-Posten.

Historien om pandaernes afsked med USA er ikke enestående; også Storbritannien, Holland og Malaysia har sendt deres pelsede diplomater retur til Kina. Pandaernes rolle som diplomatiske gaver går langt tilbage og herhjemme i Danmark har vi også pandaerne Mao Sun og Xing Er til låns. Efter endt låneperiode vender de pelsede bjørne tilbage til deres oprindelsesland.

Hjemrejsen markerer afslutningen på en diplomatisk æra, hvor de sort-hvide dyr har fungeret som symbolske gaver for at styrke det diplomatiske bånd. Chengdu Pandacenter står nu klar til at byde til de tilbagevendende bjørne velkommen hjem, så de kan genforenes med deres fætre og kusiner fra hele verden. 

Således slutter panda diplomatiet mellem USA og Kina i en tid hvor de to lande måske har allermest brug for det.

Anbefalet til dig