Fem turister dræbt på brutal vis: Blev forvekslet med narkobande

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ifølge politichefen havde gerningsmændene tilsyneladende forvekslet dem med fjender fra en rivaliserende bande.

Lige nu læser andre også

Myndighederne i Ecuador melder om en voldsom hændelse, hvor fem turister har mistet livet, efter endnu ukendte bandemedelemmer kidnappede og dræbte fem turister, som de havde forvekslet med medlemmer af en rivaliserende bande.

Det var sågar hele 20 bandelemmer som fredag stormede et hotel i strandbyen Ayampe, hvor de kidnappede seks voksne og et barn.

Efterfølgende blev de udsat for bandemedlemmerns version af en afhøring og mistede tilsyneladende livet i denne forbindelse.

Få timer senere blev ligene af fem voksne fundet. De var alle blevet skudt i hovedet og efterladt på en vej ifølge Ekstra Bladet.

Politichef Richard Vaca udtaler, at bandemedlemmerne tilsyneladende havde forvekslet dem med fjender fra en rivaliserende bande, der handler med stoffer.

Landets præsident, Daniel Noboa, siger, at en person er blevet anholdt, og at myndighederne arbejder på at forfølge og fange resten af gerningsmændene. 

De dræbtes alder og køn oplyses ikke. 

Ecuador blev tidligere betragtet som et relativt fredeligt land i Latinamerika, men har siden mistet den status, efter problemerne med narkobander de senere år er taget til i landet.

Det skyldes blandt andet, at nabolandet Colombia er begyndt at slå hårdere og hårdere ned på bander, hvorfor man altså i stedet er begyndt at bruge Ecuador, hvis havne bruges til smugling af stoffer til både USA og Europa.

Anbefalet til dig