Flere hundrede mennesker døde efter Trumps vælgermøder

01/11/2020

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock
Donald Trumps store vælgermøder har medført flere hundrede dødsfald.

Mest læste i dag

Præsident Donald Trump har afholdt flere store vælgermøder i USA. Disse vælgermøder har ført til flere end 30.000 bekræftede coronatilfælde. Desuden har de sandsynligvis forårsaget, at i omegnen af 700 amerikanere har mistet livet.

Det viser et nyt studie, der er udført af universitet Stanford i delstaten Californien.

Studie blev offentliggjort fredag, og indeholder en dybdegående analyse af 18 af Trumps vælgermøder mellem juni og september. Studiet har fulgt forsøgspersoner i op til ti uger før hvert enkelt vælgermøde.

"De lokalsamfund, hvor Trump-vælgermøderne fandt sted, betalte en høj pris i forhold til sygdom og død," er der blevet konkluderet af forskerne bag studiet, ifølge Ritzau.

Markant stigning af smittetilfælde

Studiet viser også, at der var en markant stigning i antallet af smittetilfælde med coronavirus i de lokalsamfund, der var vært for Donald Trumps vælgermøder.

Dette er ligeledes blevet sammenlignet med nærliggende små byer, hvor Donald Trump ikke har afholdt et af sine vælgermøder.

Det vil sige, at studiet har holdt stigningen af smittetilfælde i værtsbyerne op mod byer af tilsvarende størrelse i nærområdet, hvorudfra de har konkluderet, at vælgermøderne har forårsaget den markant stigning i antallet af smittetilfælde.

Desuden har forskerne bag studiet skrevet følgende i deres offentliggørelse:

"Der er indikationer på, at overholdelse af retningslinjer for folkesundhed, herunder brug af mundbind, blev forbedret ved senere vælgermøder."

Det er tidligere blevet oplyst af Præsidentens valgkampagne, at der tilbydes både mundbind og temperaturtjek til deltageren ved vælgermøderne.

Meget tyder dog på, at det ikke har været tilstrækkeligt i kampen mod coronasmitten.

Anbefalet til dig