Fly måtte vende om efter falsk alarm: Troede voksenble var bombe

Udland
Foto: Twitter
Foto: Twitter
"Bomben" viste sig at være noget helt, helt andet.

Lige nu læser andre også

Det er ikke alle steder, man bør efterlade sin voksenble.

Det må man nu erkende, efter en række ansatte fra et flyselskab blev bange, da de fandt et 'fremmedlegeme' på et flytoilet.

En hel række ansatte fra Copa Airlines slog alarm under en rejse fra Panama mod Florida, hvor de troede, at de havde fundet en bombe.

Det skriver Panamas politi, Policía Nacional, på det sociale medie X, ifølge Ekstra Bladet.

Politiet nævner derimod ikke noget om, hvorvidt der var blevet efterladt noget i bleen, som kunne lede tankerne mod en bombe.

Dog er det blevet fastslået, at 114 passagerer måtte med retur til Panama for at lade de lokale myndigheder se nærmere på "fremmedlegemet".

"Specialstyrkerne satte gang i sikkerhedsprotokollen og kunne fastslå, at der var tale om en voksenble," skriver Policía Nacional.

Som det mindst overraskende i hele sagen, blev bleen blev fundet på et af flyets toiletter, fortæller Jose Castro, der er sikkerhedschef i Tocumen International Airport.

Det er dermed den anden hændelse inden for mærkværdig kort tid, hvor et fly måtte vende om af en lige så mærkværdig årsag.

I september var der tale om en diarre-ramt passager, som desværre ikke var nået hele vejen til toilettet, inden det gik galt, og derfor havde efterladt afføring hele vejen ned gennem midtergangen på flyet.

En video af kabinen filmet i kølvandet på hændelsen gik hurtigt viralt på det sociale medie X.

Anbefalet til dig