Fly styrtet ned: 16 personer dræbt

Udland
Foto: Twitter
Et flystyrt har kostet 16 mennesker livet, mens yderligere syv er kommet til skade

Lige nu læser andre også

Der var 23 personer ombord på flyet, da det styrtede ned i Tatarstan i Rusland. Flyet styrtede ned umiddelbart efter start.

Mindst 16 personer menes at være døde og yderligere syv er kommet til skade, oplyser russiske medier ifølge The Sun.

Flyet blev brugt til at træne faldskærmsudspringere fra en flyveklub i Menzelinsky. Omtrent 20 af de personer, der var ombord på flyet, var faldskærmsudspringere, mens de resterende var besætningsmedlemmer.

Vidner fortæller, at de så flyet netop var fløjet afsted, hvorefter det fløj lavt over en række træer, hvorefter det styrtede ned.

Flyet fløj angiveligt mindre end halvanden kilometer, før flyet gik i stykker og styrtede mod jorden.

Chokerende billeder af det nedstyrtede fly er blevet delt på de sociale medier, hvor der også florerer videoer, der viser redningsmænd, der klatrer hen over vraget.

Flyvekontroltjenesten rapporterer, at flyet var stoppet med at kommunikere, hvorefter det pludselig forsvandt fra deres radarskærm.

Flyet ser ud til at være styrtet ned på et relativt åbent område i en skov, hvor nedfældede træer ligger rundt omkring. Derudover er der også tunge maskiner at se på billederne fra stedet.

"Klokken 09.23 blev der modtaget en besked om et nedstyrtet fly nær RES-basen i byen Menzelinsk," har ministeriet for nødsituationer i Rusland meddelt.

"Den foreløbig information er, at enheder fra Menzelinsk brand- og redningsgarnison er på vej til stedet."

Ifølge The Sun har det angiveligt været svært for redningsfolkene at få adgang til det nedstyrtede fly, der har været i brug siden 1987. Flyet har nemlig tidligere været en del af Sovjetunionens luftvåben, men blev senere overtaget af flyveklubben, efter at have stået opbevaret i en rum tid.

Anbefalet til dig