Flypassagerer undrede sig over rødt lys på toilettet: Hvad de opdagede tvang flyet til at ændre kurs

Af: Mie M.B

|

05/01/2024

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En voldsom opdagelse på flyets WC tvang flyet til at nødlande

Lige nu læser andre også

En flytur fra Tenerife til Manchester udviklede sig til noget af et drama, da en passager blev fundet død på en Jet2-flyvning, hvilket tvang flyet til at ændre kurs. Manden blev angiveligt fundet død på toilettet tirsdag, efter at medpassagerer bemærkede, at døren havde været låst i et stykke tid, og derfor alarmerede personalet.

Efter den tragiske begivenhed blev flyet tvunget til at lande i Cork i Irland.

En talsperson for flyselskabet fortalte The Independent: ”Flyvning LS918 fra Tenerife til Manchester blev omdirigeret til Cork Lufthavn tirsdag den 2. januar på grund af en passager, der havde brug for lægehjælp. Vi kan bekræfte, at passageren desværre er afgået ved døden. Vore tanker er hos passagerens familie og venner i denne meget svære tid.”

En anden passager sagde, at alle om bord var "meget berørte" af den tragiske hændelse og beskyldte besætningen for at være "afvisende" over deres henvendelser vedr. Det låste WC i første omgang.

De fortalte Mirror: ”Min mand gjorde opmærksom på, at nogen havde været på toilettet i lang tid, og han troede, han var død. Tragisk nok havde han ret. Han informerede besætningen, der var afvisende over for ham.”

Passageren tilføjede, at de på grund af den tragiske hændelse først landede i Manchester fem timer efter den planlagte ankomsttid. Flyet skulle have landet i Manchester kl. 20.30, men på grund af omdirigeringen til Cork og ventetiden på et andet fly, ankom de til Manchester omkring kl. 01.30.

Anbefalet til dig