Først var det Fisker: Nu er endnu en bilgigant på vej mod konkurs

Udland
Genrefoto: RYO Alexandre / Shutterstock.com
Et stort bilselskab kan ende med at blive tvunget til at dreje nøglen om.

Lige nu læser andre også

Det er ikke gået nogens næse forbi, at Fisker Inc., som stod bag den populære SUV, Fisker Ocean, indgav en konkursbegæring for et par uger tilbage.

Firmaet havde i længere tid kæmpet med økonomiske problemer, og de mislykkede forhandlinger med en større bilproducent om en mulig investering resulterede derfor i en uundgåelig konkurs.

Som om et farvel til Fisker Inc. ikke var nok, så skriver Avisen nu via Financial Times, at endnu et stort bilselskab er på randen til konkurs.

Denne gang er der tale om sydkoreanske, SK On, som - ligesom Fisker Inc. var - er presset på økonomien.

Hvis selskabets navn ikke får en klokke til at ringe hos dig, så er det nok fordi, at de opererer i kulissen. SK On står bag batteripakker til elbiler fra Kia, Hyundai, Ferrari, Ford og Polestar, som er nogle yderst populære bilmærker herhjemme.

Bilgiganten har leveret et underskud 10 kvartaler i træk, hvorfor økonomien er ved at være presset ud over en kant.

Gælden omfatter et beløb på 72 milliarder kroner, hvilket man vist godt kan kalde uoverskueligt, når der ikke bliver tjent penge i virksomheden.

"Vi har ryggen mod muren, vi bør alle tage os sammen," siger Lee Seok-hee, der er administrerende direktør.

Ifølge Financial Times er SK On især presset af den priskrig, der lige nu fylder meget i Kina. Forskellige batteriproducenter, herunder BYD og CATL, kæmper for at vinde en stor del af markedet, og de er tilsyneladende svære at konkurrere med.

Anbefalet til dig