Folk fik nok af respektløs parkering: Nu er deres hævn gået viralt

Udland
Foto: @johnnymarocco/TikTok
Der har været blandet reaktioner på en viral video, der viser, hvordan der bliver taget hævn over en dårlig parkering.

Lige nu læser andre også

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det kan være frustrerende at køre rundt i cirkler i håbet om at finde et sted at parkere. 

Det bliver ikke mindre irriterende, hvis man falder over synet af en bil, der holder forfærdeligt, eksempelvis ved at fylde to pladser.

I TikTok-videoen, du kan se nedenunder, har bilisten tilsyneladende været fuldstændig ligeglad. 

I videoen, der er blevet delt af TikTok-brugeren @johnnymarocco, ses John på en parkeringsplads, hvor han går hen imod en person, der tegner med kridt på jorden.

Personen har tegnet en stor pil, der peger mod en Mercedes, der er parkeret mellem to pladser.

Der er sågar blevet skrevet "fjols" som en venlig hilsen. 

Personen var dog ikke den eneste, der blev irriteret, da flere kunder valgte at stille indkøbsvogne rundt om bilen for at fremhæve pladsen, der er spildt ved den egoistiske parkering. 

Til videoen skriver John, at "dette er, hvad der sker, når man parkerer som en idiot".

Foto: @johnnymarocco/TikTok

Han fortæller, at flere og flere kunder valgte at slutte sig til hævnaktionen, da "alle, der kom ud for at stille deres indkøbsvogne tilbage, i stedet valgte at stille dem foran bilen". 

Videoen er blevet set mere end to millioner gange, siden den blev lagt ud i sidste uge, men den er blevet mødt af blandede reaktioner. 

Der er mange, der mener, at kunderne gjorde det rigtige, mens flere foreslog mere ekstreme måder at få hævn på. 

Foto: @johnnymarocco/TikTok

Men mange andre mener, at reaktionen var "voldsom", fordi der kan være en ukendt årsag til, at bilen holder, som den gør. 

"Hvad nu hvis personen er handicappet og havde brug for plads til en kørestol, men alle handicappladser var optaget?," skriver en TikTok-bruger.

Det er uklart, hvordan føreren af bilen reagerede ved synet af sin bil, der var omringet af indkøbsvogne - men det kom sikkert ikke som nogen behagelig overraskelse.

Anbefalet til dig