Folkene bag "X Factor" sagsøgt: Psykisk mishandling og omsorgssvigt

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Fem solister og en gruppe fra sangkonkurrencen sagsøger for over en million pund.

Lige nu læser andre også

"X Factor" og Simon Cowell er før blevet kritiseret åbent og med navn af tidligere deltagere.

Katie Waissel, en tidligere deltager, har blandt andet hævdet, at hun blev seksuelt forulempet af et medlem af "X Factor"-holdet, mens også Edward og John Grimes - også kendt som Jedward - har hævdet, at de var "slaver af showet".

Gruppen, samt fem solister, som nu sagsøger SyCo, Simon Cowells medievirksomhed, der har stået bag "X Factor" i 16 år, ønsker derimod ikke at stå frem med navn.

Det skriver blandt andre The Mirror og Daily Mail.

Mobning og omsorgssvigt

I søgsmålet hævdes det, at deltagelsen i sangkonkurrencen førte til mobning og omsorgssvigt.

"At være med i showet var en forfærdelig oplevelse. Vi har lidt i årevis som følge heraf. Det er forfærdeligt," kommer det fra en af sagsøgerne til Sunday Mirror, hvorefter vedkommende, der ønsker at forblive anonym, tilføjer:

"Jeg selv og fem tidligere aktører er blevet enige om at gå sammen og opnå den retfærdighed, vi føler, vi fortjener. Simon skal tage ansvar. Vi mistede mange penge på at have perioder i vores liv, hvor vi ikke tjente noget, fordi vi skulle håndtere traumer fra showet - traumer, der stadig er indgroet."

Ifølge The Mirror kræver sagsøgerne et erstatningsbeløb, der hedder i underkanten af ni millioner kroner.

Solisten tilføjer efterfølgende, at man som seer kun ser det falske billede.

"Det er meget nemt for offentligheden at se os med makeup og smukt tøj, men få øjeblikke før de trådte på scenen, var mange deltagere i søvnmangel, i tårer og led af traumer. Mange deltagere kommer fra underprivilegerede baggrunde, så det at komme med i showet var som at vinde i lotteriet. Du er blevet solgt drømmen, men når du først er ude af showet, bliver du kastet ud i verden med meget lidt efterbehandling."

"Ingen interesserede sig for dit mentale velbefindende. Vi var bare brikker i deres spil. Da jeg deltog i showet, var jeg selvsikker, ambitiøs og karismatisk. Nu er jeg ekstremt følelsesladet, nervøs, mangler tillid til folk og er fuld af angst."

Anbefalet til dig