Fjerdeklasserne fra Academy of Innovative Education i Miami Springs mødte 2. oktober ind til en matematiktime, som med ét endte i katastrofe.
Læreren havde således besluttet at lade børnene, der er mellem 9-10 år, at se en film. Desværre var filmen, han viste børnene, en slasherfilm ved navn "Winnie-the-Pooh: Blood and Honey", der viser de folkekære figurer, maltrakterer en universitetsstuderende og kværner folk i en flishugger.
Heldigvis nåede børne ikke til den del, hvor flishuggeren blev taget i brug - eller da Grisling maltrakterer en ung universitetsstuderende - men forældrene var mildest talt utilfredse. Faktisk var de rasende over, at deres lille engel var blevet udsat for "20 til 30 minutter" af filmen.
Det var nemlig først efter en halv time, at læreren indså, hvad han var i færd med at vise børnene.
Filmen er klassificeret NR - hvilket betyder, at den ikke er klassificeret. Dog kan man ved et hurtigt kig mod filmens referat beslutte, hvorvidt der er tale om en film, der er egnet til børnenes uskyldige øjne.
"Efter at Christopher Robin har forladt dem for at udforske livet som universitetsstuderende, begiver Plys og Grisling sig ud på et blodigt togt, mens de leder efter en ny fødekilde," hedder referatet.
Ifølge Michelle Diaz, der er mor til tvillinger fra den omtalte klasse, fortæller til Unilad, at børn i klassen bad læreren om at "stoppe filmen", men at han "ikke gjorde det".
"Jeg føler mig fuldstændig forladt af skolen."
Unilad har siden været i kontakt med skolens rektor, Vera Hirsh, der har følgende at sige:
"I sidste uge blev en film vist ved en fejl."
"Kun de første 20 minutter af filmen blev afspillet. I løbet af de første 20 minutter måtte børnene overvære en skræmmende scene. På det tidspunkt slukkede læreren for filmen."
"Problemet blev straks taget op med læreren, eleverne og forældrene. Forældrene blev forsikret om, at skolen har fulgt alle skoledistriktets politikker og procedurer som reaktion på hændelsen og vil fortsætte med at støtte elevernes sikkerhed og trivsel på daglig basis."