Ontario Provincial Police bekræfter, at et barn er afgået ved døden i en tragisk ulykke med landbrugsmaskine.
Hændelsen fandt sted i et landområde nordøst for Toronto, Canada.
Politiet var ifølge CP 24 i stand til at reagere hurtigt, da de tirsdag aften fik et opkald om, at et barn var fastklemt under en minilæsser i lokalsamfundet Emily Township i Kawartha Lakes.
Da politiet og ambulancefolk ankom omkring klokken 19.30, fandt de barnet under maskinen.
Barnet blev erklæret død på stedet, skriver mediet.
Retsmedicinere er i gang med at undersøge den tragiske hændelse, men på nuværende tidspunkt er der ifølge OPP tale om en "tragisk landbrugsulykke".