Forsvandt fra IKEA: 9-årig dreng fundet død i vandet

Af: Thea Andersen

|

18/08/2023

Udland
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
En 9-årig dreng, der onsdag aften fra sin familie i IKEA Brooklyn, er fundet død.

Lige nu læser andre også

En niårig autistisk dreng er blevet fundet død i vandet efter at være blevet meldt savnet hos en IKEA-butik i Brooklyn, der er en bydel i New York. Det skriver flere udenlandske medier, herunder Metro.

New York City Police Department (NYPD) iværksatte hurtigt en eftersøgning af drengen, der blev sidst set onsdag aften klokken 20.58 lokal tid ved IKEA-butikken i Red Hook-området.

Drengen blev i forbindelse med efterlysningen beskrevet af forældrene som; en niårig dreng, der har autisme og ikke kunne tale.

Efter intenst politiarbejde fandt New York City Police Department (NYPD) overvågningskameraoptagelser af drengen, der forlod IKEA-butikken og gik i retning af Erie Basin Pier, tæt på det sted, hvor kunder bliver transporteret til og fra Manhattan.

Derudover fandt politiet 'genstande af tøj' tilhørende drengen i vandet, hvilket udløste en eftersøgning med hjælp fra New York City Police Department (NYPD) dykkere, fly, droner og søgehunde.

Drengens orange sko af mærket Crocs blev også fundet i vandet, ifølge politikilder.

Klokken 00.12 natten til torsdag blev drengen endelig lokaliseret. Herefter blev han reddet op fra vandet og hastet til Brooklyn Methodist Hospital, hvor han desværre blev erklæret død klokken 01.16.

Politiet er i gang med deres undersøgelser af dødsfaldet, udtaler NYPD.

Anbefalet til dig