Fra rask til intensiv: 24-årig mands liv ændrede sig på blot 30 dage

“Jeg blev kastet ud i noget, jeg aldrig troede, jeg fysisk eller mentalt kunne overleve – men det gjorde jeg, fordi jeg var nødt til det,” sagde Liam Pearce til Newsweek efter at være blevet diagnosticeret med hjertesvigt som blot 24-årig.

I størstedelen af sit liv følte Liam sig fuldstændig rask og oplevede ingen fysiske problemer. Men i juli 2023 begyndte han at mærke, at noget ikke var, som det skulle være, da flere uforklarlige symptomer dukkede op.

Liam, som nu er 26 år, lagde først mærke til, at han mistede en stor del af sine normale madtrang, uden at kunne forstå hvorfor. Kort tid efter begyndte han også at opleve åndenød, ekstrem træthed og en brændende fornemmelse i musklerne.

“På bare en måned gik jeg fra at hjælpe min bedste ven med at bygge hans nye køkken til at ende på intensivafdelingen. Det nåede til et punkt, hvor selv det at gå 30 meter føltes som at løbe et maraton,” sagde Liam.

Efter en måned med problemer opfordrede hans mor ham til at opsøge en læge. I august 2023 fik han taget en blodprøve og håbede, at resultaterne ville berolige ham. Desværre blev han allerede dagen efter ringet op og bedt om at komme tilbage til yderligere undersøgelser.

Da han ankom til hospitalet, og lægerne forsøgte at finde ud af, hvad der var galt, forværredes hans tilstand hurtigt. Inden for få timer var han ramt af multiorgansvigt og måtte overføres til intensiv behandling.

Liam blev diagnosticeret med dilateret kardiomyopati (hjertesvigt) og blev dagen efter overflyttet til et specialhospital.

Efter at hans tilstand var blevet stabiliseret, blev han fire dage senere flyttet til Harefield Hospital, hvor lægerne forsøgte at finde en løsning. Liam takker personalet på Harefield Hospital for deres indsats og siger, at ‘det er dem, der er grunden til, at jeg stadig er her i dag’.

Han fik indopereret en såkaldt LVAD (Left Ventricular Assist Device), som er en mekanisk pumpe, der hjælper hjertet med at pumpe blod. Selvom det ikke er en kur, kan det fungere som en bro til en hjertetransplantation eller som en permanent løsning for dem, der ikke kan få en transplantation.

“Min tilstand blev ved med at forværres, og efter mere end to uger på hospitalet blev beslutningen taget om at indoperere min LVAD,” sagde han.

“I de følgende uger lå jeg på intensiv i kunstig koma, mens holdet forsøgte at få min krop under kontrol. I den periode udviklede jeg blodforgiftning, blev kritisk syg, og det hele hang i en tynd tråd.”

“Langsomt aftog infektionen, og jeg begyndte at kæmpe mig tilbage. Til sidst var jeg stærk nok til at blive vækket fra koma. Samlet set var jeg bevidstløs i fire uger på intensiv, før jeg endelig vågnede.”

At vænne sig til livsforlængende behandling

Selvom lægerne gjorde alt, hvad de kunne, var Liam forståeligt nok overvældet over at få konstateret hjertesvigt som 24-årig. Få uger tidligere havde han følt sig helt sund og rask.

Han fortæller, at han gik i overlevelsestilstand for at komme igennem det. Han havde tidligere kæmpet med sit mentale helbred, men pludselig stod hans liv på spil, og han var nødt til at kæmpe.

“Jeg opdagede en robusthed i mig selv, som jeg ikke vidste var mulig,” siger Liam.

Han tilbragte fire måneder på hospitalet, før han endelig kunne komme hjem. Men da han blev udskrevet, gik det for alvor op for ham, at hans liv aldrig ville blive det samme igen.

Over flere måneder måtte Liam lære at gå igen og brugte en rollator, indtil han havde opbygget nok styrke til at gå selv. Han skulle også vænne sig til at leve med en maskine permanent forbundet til sin krop, tage medicin, skifte forbinding og måle blodets koagulation – ting, som de færreste i begyndelsen af 20’erne beskæftiger sig med.

“Det var virkelig hårdt at få indopereret enheden og lære at leve med den, mens jeg var så svag. Jeg havde ingen anelse om, hvor mit liv var på vej hen, eller hvad der ville være muligt. Det var en skræmmende tid, og jeg var bange for, at mit mentale helbred skulle forværres igen,” sagde han.

Efter omkring fire måneder, da han igen var på benene, begyndte Liam at presse sig selv yderligere. Han meldte sig ind i et fitnesscenter og begyndte langsomt at se fremskridt. Jo stærkere han blev, desto lettere blev livet – og i dag opnår han ting, han kun tidligere kunne drømme om.

Liam har startet sin egen virksomhed, kan løbe seks kilometer, har været på skiferie, været på rejse i udlandet og deltaget i koncerter. Men en af de største – og mest personlige – udfordringer var at åbne op om sin oplevelse på sociale medier.

Han begyndte at dokumentere sit liv med en LVAD på TikTok (@liamgpearce), hvor han viser, hvordan det er at være på livsforlængende behandling, klare hverdagsopgaver, træne og besvare spørgsmål. Mange af videoerne er gået viralt, og én af dem har indtil videre fået over 5,3 millioner visninger.

“De seneste to år er jeg gået fra at være det svageste, jeg nogensinde har været, til det stærkeste,” sagde Liam.

“Det har været en utrolig rejse med at genopdage, hvad der er muligt. Det har ikke været let, og nogle dage er stadig hårde, men den måde, jeg har tilpasset mig på, har gjort mit liv så fuldt som muligt.”

“Der er mange ting, man ikke forventes at kunne med en LVAD, men jeg har ikke ladet det stoppe mig. Jeg har brugt det som motivation til at gøre det, man ikke forventer af en person, der venter på en hjertetransplantation.”

Tidligt i sin genoptræning forsøgte Liam at finde andre med lignende oplevelser, men fandt næsten ingen som ham selv. Derfor ønskede han at være et lys for andre, skabe opmærksomhed og oplyse om mekanisk livsforlængende behandling, hjertesvigt og transplantationer.

Ved at dele sin hverdag på de sociale medier håber han at inspirere andre og vise, at en hjertesygdom ikke betyder, at livet er slut.

“For alle, der lige er blevet diagnosticeret – uanset hvor alvorligt det er – håber jeg at kunne vise, at livet fortsætter. Jeg vil gerne fjerne noget af frygten og give folk håb. Det kan føles overvældende, men det, der hjalp mig, var at bruge det som motivation til at opnå så meget som muligt,” siger Liam.

“Jeg har brugt modgang som motivation til at presse mine grænser og gøre ting, man normalt ikke forventer af en person, der venter på en transplantation. Jeg er i den ekstreme ende af skalaen, men jeg kan stadig leve et rigtig godt liv.”