En tragisk ulykke er fundet sted søndag, hvor 10 personer har mistet livet i en ulykke. Derudover er hele 45 personer blevet kvæstet.
Busulykken er fundet sted i det østlige Kroatien, og ulykken skete ved, at bussen pludselig kørte af motorvejen. Det skriver blandt andet SVT.
Bussen havde afgang fra Frankfurt og endestationen var Pristina i Kosovo. Så langt nåede bussen desværre ikke, før det gik alvorligt galt.
67 passagerer var ombord på bussen, der pludselig kørte af motorvejen, og det resulterede i, at 10 personer er omkommet. Derudover er otte passagerer kommet alvorligt til skade og fire personer er blevet opereret for deres skader.Blandt de omkomne var ni af dem passagerer, mens den 10. var chauffør.
Ifølge Udenrigsministeriet skulle der ikke være danskere ombord på bussen, der forulykkede.
Kroatiens sundhedsminister har reageret på den tragiske ulykke til den lokale kanal HRT.
“Vores tanker går til de dræbtes familier og deres lande. På vegne af mig selv og den kroatiske regering vil jeg gerne kondolere til alle dem, der er berørt af ulykke,” lyder det fra Vili Beros.Det er fortsat ikke klarlagt, hvorfor bussen pludselig kørte af motorvejen.