Alberte Clausen
3. verdenskrig nævnes igen.
De diplomatiske forbindelser mellem USA og Rusland tog endnu et skridt tilbage, da et længe ventet møde mellem Donald Trump og Vladimir Putin blev droppet i sidste øjeblik. Så steg frygten for en ny verdenskrig mærkbart.
Mødet, der var planlagt til at finde sted i Budapest, blev ellers af flere betragtet som et potentielt vendepunkt i Ukraine-konflikten.
Baggrunden for aflysningen skal findes i et telefonopkald mellem USA’s udenrigsminister Marco Rubio og Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov.
Det var her, samtalerne pludselig blev lagt på is.
Signal fra Kreml: Ingen hast
Kremls talsmand Dmitrij Peskov sagde kortfattet, at der “ikke var nogen hast” med at afholde mødet, og at der krævedes “seriøse forberedelser”.
Udtalelsen bliver tolket som en kølig afvisning, der stikker dybere end blot logistik.
For Trump er aflysningen endnu en diplomatisk mavepuster i forsøget på at fremstå som den leder, der kan bringe krigen til ophør.
Den tidligere præsident har flere gange påstået, at han kunne afslutte krigen på én dag, men hans udmeldinger har skabt mere forvirring end klarhed – ikke mindst i Kyiv og Bruxelles.
Frygt for eskalering vokser
Ukraines præsident Volodymyr Zelensky har tidligere advaret om, at Putin bruger diplomatiske samtaler som røgslør, mens han forbereder nye angreb.
Ifølge Zelensky kontaktede Putin først Trump, da USA overvejede at sende langtrækkende Tomahawk-missiler til Ukraine.
Det har pustet til frygten for, at diplomatiske tiltag bliver brugt taktisk i stedet for reelt.
Trump har også selv bidraget til usikkerheden.
For blot en måned siden antydede han, at Ukraine burde afgive territorium for at sikre fred, men kort efter skiftede han holdning og opfordrede parterne til at standse krigen uden yderligere ændringer.
Denne zigzagkurs gør det vanskeligt for andre aktører at vide, hvor USA står, hvis Trump genvinder magten.
Afvisningen af mødet mellem de to ledere ses derfor ikke kun som en aflyst samtale, men som endnu et tegn på, at den internationale orden er under pres.
Med Ukraine-krigen som kulisse og verdensmagter på kollisionskurs stiger frygten for, at en enkelt fejlvurdering kan udløse noget langt værre.
