En kvinde har gjort sig uheldigt bemærket, efter at have krævet betaling for at deltage i sin venindes bryllup. Men faktisk var det slet ikke, hvad diskussionen startede med at handle om.
Derimod havde hun forsøgt at argumentere for, at det ikke var retfærdigt, at brudeparrets børn kunne deltage, når gæsterne ikke måtte medbringe deres børn.
Bruden forsøgte høfligt at forklare, at hun kun var interesseret i at have voksne gæster med til sit bryllup, og at hun ikke ville betale for nogle af gæsternes babysittere.
Den chokerende beskedudveksling mellem de to veninder er ifølge The Sun blevet delt på forummet Reddit, og her er der bestemt ikke blevet taget pænt imod veninden.
"Vores børn vil være der. De er en del af brylluppet. Du skal se deres små outfits. Så sødt. Jeg kan ikke vente på, at alle ser det," skrev bruden.
Til dette svarede veninden: "Hvordan er det rimeligt, at de er med, men min datter ikke må komme?"
Bruden svarede igen: "Det er vores børn. Og vi har nået kapaciteten i restauranten, så vi kan ikke invitere flere."
Veninden bad om at få dækket udgifterne til en babysitter, hvilket bruden mente var hendes eget ansvar, og det var hun ikke tilfreds med.
Veninden forsøgte sig med følgende: "Hvordan er det ikke dit ansvar, hvis du inviterer mig, men ikke mit barn?
"Så jeg skal betale for en gave, betale for brændstof for at komme til brylluppet, betale for en babysitter, og købe en kjole? Bør du ikke være den, der betaler alt dette, da det er dit bryllup?"
Bruden svarede: "Det er derfor, vi inviterede til brylluppet i god tid... Så alle ville være i stand til at arrangere børnepasning, hvis det skulle være nødvendigt."
"Med hensyn til at give mig penge i gave, så forventer jeg slet ikke gaver fra nogen. Du behøver ikke at give mig en gave. Din tilstedeværelse ville være gave nok! Og nej, brændstof, kjole osv. er ikke mit ansvar."
"Som jeg sagde før: Hvis du ikke kan komme, så kommer jeg til at savne dig, men jeg har forståelse for dette."
Dette fik veninden til at skrive følgende: "Hvis du overfører 300 dollars til mig, så kommer jeg og har en gave med. Jeg vil virkelig gerne være der for dig."
Bruden ville naturligvis ikke gå med til dette, og skrev derfor: "Øh, jeg sender ikke penge til dig. Jeg prøver at være så sød som muligt her, fordi jeg elsker dig. Men du er ret uhøflig."
Veninden langede ud efter bruden, og anklagede hende for at være 'uhøflig' og 'egoistisk', fordi hun ikke ville betale for en babysitter, og lod sine egne børn deltage i brylluppet.
"Som jeg sagde, så er det er vores børn. Selvfølgelig skal de være med til vores bryllup. Jeg kan ikke forstå, at du overhovedet ville forvente dette af nogen, endsige mig. Jeg gør det nemt for dig og markerer, at du ikke deltager," svarede bruden.
Men pludselig ombestemte veninden sig, der skrev tilbage: "Nej, jeg kommer."
På Reddit er der mange, der har rettet kritik af veninden for hendes opførsel over for bruden. De fleste kritiserer hende for at have en forkælet tilgang til livet.
"Det var vildt. Bruden er så elegant her. Jeg ville allerede have bedt hende om at skride," skrev en bruger.
"Wow, hvad fanden! Jeg ville bare have sagt, at hun ikke var inviteret alligevel," lød det fra en anden.
"Bruden klarede det imponerende godt. Godt for hende! Nu kan hun afskære den 'ven'," kommenterede en tredje.