Gik på pension som 36-årig: Nu deler hun tips til, hvordan du hurtigere afvikler gæld

14/03/2023

Nicolai Busekist

Foto: TikTok/Shutterstock
Hun var i stand til at gå på pension som blot 36-årig, og deler nu sine tips til, hvordan du hurtigere kan afvikle din gæld.

Mest læste i dag

Rachel, der kunne gå på pension i en alder af 36 år, hjælper nu andre med at få styr på deres finansielle sager, ved at dele ud af sine tips på de sociale medier.

I denne video har hun delt en række tips til, hvordan du hurtigere kan komme af med gæld, der er opstået, fordi du har fået overtræk på et eller flere af dine kreditkort.

"Her er et tip, som kreditkortudbydere bestemt ikke ønsker, at du skal kende til, som kan hjælpe dig med at nedbringe din gæld hurtigere og mere effektivt," siger hun i sin video på TikTok.

"Jeg er Rachel. Jeg gik på pension i en alder af 36 år, og nu arbejder jeg på deltid som 'penge-coach', hvor jeg hjælper personer med at få styr på økonomien."

"Kreditkortgæld er virkelig frustrerende og svært at betale af, og en af grundene er, at den stiger dagligt, så det betyder, at gælden stiger hver dag, og der er ikke blot en smule renter på, hvad du i forvejen skylder dem, men der er også renter på de andre renter."

"Så den stiger rigtig hurtigt, og det kan være svært at betale af. Så her er to tips til, hvordan du kan betale din gæld hurtigere."

Det første tip fra Rachel er, at man skal starte med at skille sig af med sine kreditkort, så man stopper med at bruge dem.

"Nr. 1: Fjern dine kreditkort fra din pung, slet dem fra din telefon, og fjern dem fra Apple Pay. Stop helt med at bruge dem," lyder det.

Herefter anbefaler Rachel sine seere, at de betaler af på deres gæld flere gange om måneden, i stedet for blot én gang.

"Nr. 2: Start med at betale af på din kreditkortgæld flere gange om måneden," siger hun.

"Du skal ikke betale hele din gæld flere gange om måneden, men tage det beløb, du har sat til side til det, som f.eks. er 200 dollars. I stedet for at betale det én gang om måneden, bør du dele det op i fire betalinger på 50 dollars, og begynde at betale af hver fredag."

"Grunden til, at dette virker er, at hver gang reducerer du beløbet, du skylder dem, og der løber mindre og mindre renter på, så hvis du har svært ved at betale din gæld, så kan disse små ting gøre en stor forskel over lånets løbetid."

Rachels video har imponeret mange, og er blevet set af rigtig mange, da den på kort tid har tiltrukket mere end 400.000 visninger på det sociale medie.

I kommentarsporet er der mange, der giver udtryk for, at de sætter stor pris på de tips, som Rachel deler i sin video.

"Jeg elsker det her! Gode tips. Lad dem bare fortsætte," skriver en.

"Mange tak for denne information," lyder det fra en anden, mens en tredje blot skriver: "Imponeret."

Anbefalet til dig