Gik udenfor for at ryge: Det kostede ham 62.000 kroner

Udland
Foto: Shutterstock
En 31-årig mand skal betale en bøde på hele 62.000 kroner, fordi han forlod sit hotelværelse, efter hans kone testede positiv for coronavirus.

Lige nu læser andre også

En 31-årig mand er blevet tvunget til at hoste op med 7.000 pund til betaling af en bøde, skriver Mirror. Det er svarende til mere end 62.000 kroner.

Bøden har han fået, fordi han nægtede at stoppe med at gå udenfor for at ryge en cigaret, efter hans kone blev testet positiv med coronavirus og var i isolation på hotelværelset.

Umer Draz er en af flere personer, der er blevet idømt bøder, fordi de ikke har overholdt restriktionerne ved hotelkarantæne, efter at være ankommet fra landet, der var på Storbritanniens røde liste.

Draz, der er fra Slough, der er en by i det sydlige England, skulle isolere sig på sit hotelværelse på Leonardo Hotel, der ligger nær Heathrow Lufthavn i London.

Her skulle han isolere sig med sine kone og børn, efter de ankom til Storbritannien med et fly fra Pakistan den 19. april sidste år.

I starten af deres ophold på hotellet nær Heathrow Lufthavn, blev den 31-årige mand eskorteret udenfor, så han kunne ryge en cigaret. Det var normal politik på hotellet og andre såkaldte karantænehoteller.

Men efter hans kone testede positiv for coronavirus den 21. april, ville hotelpersonalet ikke længere følge ham ud, så han kunne ryge sine cigaretter. De mente nemlig, at det var for risikabelt at være i kontakt med ham.

På trods af, at han fik at vide, at han skulle blive på værelset, og at han ikke kunne blive eskorteret ud, blev han ved med at forlade sit værelse for at ryge. Han tog endda ofte også sine børn med ud, så de kunne få frisk luft.

Det endte med, at personalet på hotellet ringede til politiet den 23. april, og betjente Danielle Scott talte med manden gennem døren til hans hotelværelse, blev det forklaret i retten.

"Jeg forklarede i en mindst 20-minutters samtale, hvor vigtigt det var at isolere sig, og hvordan han udsatte alle for fare ved at forlade værelset for at ryge og underholde sine små børn," sagde Danielle Scott.

"Umer Draz og hans kone var mere interesserede i at få et større værelse til deres familie, som jeg forsøgte at imødekomme, men hotellet var fyldt på det tidspunkt, og personalet kunne ikke efterkomme deres anmodning."

"Jeg forklarede flere gange, at alle skulle spille deres rolle."

Draz besluttede sig for ikke anke, og blev idømt en bøde på 7.000 pund. Samtidig blev han idømt at betale sagens omkostninger på 290 pund.

Anbefalet til dig