Glemte alt om 2-årig dreng - Nu er han død

Udland
Den lille 2-årige dreng, som blev glemt i en glohed bus. Foto: Privat
Der gik seks timer før man opdagede at den lille dreng manglede.

Lige nu læser andre også

En helt forfærdelig hændelse udspillede sig i sidste uge, i det sydlige Thailand, det skriver Mirror. 

Vi hører ofte om folk der glemmer deres hunde i glohede biler i sommervarmen, denne gang glemte en buschauffør af en skolebus, en blot 2-årig dreng. 

Den 11. august var chaufføren ude og køre med skolebussen, med 17 børn i. Da der opstod et voldsomt stormvejr undervejs, besluttede han at holde ind og forlade bussen sammen med børnene. Derfor stoppede han kørslen og bar børnene ud i sikkerhed - der var bare én som ikke kom med. 

Lille Nong Kongbin på kun 2 år, blev efterladt på bussens bagsæde.

Seks timer 

Der gik hele seks timer, før at man blev opmærksom på at der manglede et af de 17 børn, som buschaufføren havde ansvaret for. 

De fandt den lille dreng livløs i den glohede bus. Han blev straks hastet til hospitalet, hvor han lå i koma i flere dage efterfølgende. Men den lille drengs krop gav op. 

Nong Kongbin blev obduceret efter sin død, hvor undersøgelsen viste at han døde af organsvigt. Den høje temperatur i bussen, satte organerne ud. 

Den lokale politikommissær oplyser, at buschaufføren bør blive stillet til ansvar for at have forvoldt den lille drengs død. 

 

Anbefalet til dig