Gravid i tyvende uge: Så opdagede hun sin mands grufulde hemmelighed

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hun var halvvejs i sin graviditet, da hun fik løftet sløret for sin mands ulækre hemmelighed.

Lige nu læser andre også

Tyve uger.

Så langt var Georgia henne, da hun skulle scannes. Men i flere timer var hun ude af stand til at komme i kontakt med sin mand, som ellers skulle have været ved hendes side til scanningen.

Årsagen til, at han ikke var til stede, var langt værre, end hun første have tænkt sig til.

For i det sekund, hun skulle til at foretage et opkald, kom hendes mand ind ad døren.

"Jeg kan huske, at jeg tænker "der er bare noget, der ikke stemmer her"," fortæller hun ifølge news.com.au til Channel 10 i formatet "The Project".

Her forklarede Georgias mand sig med, at hans telefon var løbet tør for strøm.

"Så jeg fortsatte med at presse ham. Og så fortalte han mig, at han var blevet anholdt," siger hun.

Til sidst gav han efter og forklarede, at han var blevet sigtet for seksuel misbrug af børn.

Georgias ægtemand - faren til hendes ufødte barn - havde således siddet og skrevet med piger helt nede i 14-15 års alderen og bedt dem om at sende nøgenbilleder.

De viste sig dog at være betjente fra politiet, der fangede ham midt i skriveriet.

Siden blev han kendt skyldig i to forhold.

I dag er sønnen tre år, og Georgia er flyttet væk sammen med sønnen, som hun har fuld forældremyndighed over.

Hun frygter dog dagen, hvor hun skal fortælle sin søn om hans far.

"Jeg forsøger ikke at være for kritisk omkring min eksmand i den forstand, at jeg prøver ikke at påvirke min søns fremtidige holdning til ham, hvis det giver mening. Jeg vil have, at min søn skal håndtere fakta, forstå fakta, og så tage beslutningen selv," forklarer hun.

Og til trods for at være blevet erklæret skyldig i to forhold, endte han ikke med at sidde i fængsel. Og ifølge Georgia skyldes det, at dommeren sagde, at det allerede var straf nok, at ægteskabet gik i stykker.

"Dommeren sagde, at "enden på dit ægteskab og resultatets indflydelse på dit forhold til dit nyfødte barn er tilstrækkelig straf til at afholde dig fra nogensinde at gøre det igen", og for mig er det bare forfærdeligt," siger Georgia.

Anbefalet til dig