Gravide Karen glædede sig til kontrol: Men så fik hun den mest hjerteskærende besked

38-årige Karen Brennan tog til lægen for en rutinekontrol, da hun fik den forfærdelig besked, at hendes lille dreng, som skulle fødes få dage senere, ikke længere havde en hjertelyd.

Karen, der dengang var næsten 35 uger henne, fortalte til Newsweek om dagen, hvor hun fik den forfærdelige besked. Personalet havde svært ved at finde en hjertelyd med doppler og foreslog derfor en ultralyd.

“Hun sagde: ‘Jeg er virkelig ked af det, Karen’, og det var dér, at jeg vidste, at noget var helt galt,” sagde Karen.

Timer senere blev hun og hendes partner, 38-årige Michael Johnson, som sammen har døtrene Kya, Dakota og Aria sendt på hospitalet for at føde deres søn – velvidende at han allerede var død.

Den 1. juli 2025 fødte Karen sin lille dreng og fik forklaringen: ikke én, men to ‘ægte knuder’ på navlestrengen. Det er en meget sjælden komplikation, der forekommer i cirka én procent af graviditeter.

Karen mener nu, at tegnene var der længe før sidste aftale. Når hun ser tilbage på graviditeten, husker hun, at hendes søns lårbensmålinger lå i den 11. percentil ved scanningen i uge 20 – teknisk set inden for normalområdet, men noget hun nu forstår var et tidligt tegn på, at han var mindre end forventet.

“Et andet stort tegn var, at jeg ikke følte ham bevæge sig ret meget. Jeg kunne mærke ham en dag og derefter ikke i to eller tre dage, og lægen sagde, at det bekymrede hende,” sagde hun.

Hver gang blev hun dog beroliget efter en kontrol, og ingen yderligere undersøgelser blev bestilt. Siden tabet har hendes research fået hende til at kæmpe med øjeblikke, hun mener, blev overset af dem, der stod for hendes behandling.

Ti dage før scanningen i uge 34 viste en ultralyd, udført mens hendes læge var på ferie, et 3D-billede, hvor hun nu tydeligt kan se en knude på navlestrengen. Dengang, uden viden om, hvordan en ægte knude ser ud – og uden at nogen påpegede noget – antog hun, at alt var normalt.

Selv dagen før hendes søn døde, fik hun lavet en valgfri 3D-ultralyd på en privat klinik, hvor hun blev urolig, da hun bemærkede navlestrengen foran barnets ansigt.

“Jeg kan beskære det på billedet,” havde teknikeren sagt.

“Når jeg nu ser tilbage på de billeder, kan du se, at knuden var lige foran hans ansigt. Jeg havde aldrig hørt om en ægte knude før, så jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle kigge efter,” sagde Karen.

Hun ønsker nu at skabe opmærksomhed omkring sin historie. Hun forklarede, at hun havde fire ud af de fem kendte risikofaktorer for ægte knuder: at være over 35, bære et barn der måler under gennemsnittet, reduceret fosterbevægelse og flere tidligere fødsler.

“Da jeg talte med min læge, sagde hun, at jeg ikke viste nogen af tegnene. Jeg grinede faktisk og sagde, at jeg havde dem alle undtagen én. Hun sagde hurtigt, at jeg måtte tale med ultralydspersonalet,” sagde hun.

Nu håndterer Karen sorgen ved at være taknemmelig for sine tre raske børn og ved sin tro.

“I mit hoved er jeg nødt til at fortælle mig selv, at jeg skal stole på Guds plan. Jeg går ned i et kaninhul for at finde ro. Jeg siger til mig selv, at knuder dannes fra uge syv til 12. Den var der hele tiden,” sagde hun.

Karen siger, at hun altid vil spekulere på, om mere opmærksom overvågning kunne have ændret udfaldet, men hun er fast besluttet på, at hendes historie kan forhindre en anden familie i at opleve samme hjertesorg.

“At jeg gik næsten 34 uger, og det endte sådan, er en komplet tragedie. Sådanne ting burde aldrig ske med al den teknologi, vi har i dag. Kvinder skal bare være mere opmærksomme på, hvad der stadig kan ske,” sagde hun.