Han bad mand om ikke at ryge i nærheden af hans barn: Det blev det sidste, han gjorde

31/03/2023

Mathias Busekist

Foto: GoFundMe
Manden reagerede aggressivt og tog livet af ham.

Mest læste i dag

Søndag aften kl. 17.30 ventede Paul Stanley Schmidt og hans elskede datter Erica uden for en kaffebar i Vancouver, mens Ashley Umali, mandens forlovede, hentede drikkevarer til familien.

Og mens Schmidt og hans lille barn ventede, bad han venligt en anden mand om at afholde sig fra at ryge i nærheden af barnet.

Men Schmidts anmodning ville ende i tragedie, da manden - i stedet for at slukke sin vape - trak en kniv frem. Herefter stak han faren ned for øjnene af hans datter.

Det skriver New York Post.

Foto: GoFundMe

De voldsomme scener, der viser den 37-årige far blive stukket ned, hvorefter han falder til jorden, er siden blevet delt på sociale medier.

Og Schmidts mor kan slet ikke forstå, at det skulle ske.

"Det er så forfærdeligt, hvad der er sket. Han ville bare beskytte sin datter. Jeg er vred og ked af det," udtaler Cathy og tilføjer:

"Det hele startede, fordi manden brugte sin vape ved siden af barnet. Ashley er i chok. Hun så det hele."

"Hun er så knust."

Slutteligt raser Cathy mod de mennesker, som var i nærheden, men i stedet for at hjælpe til, valgte at filme hændelsen.

"Jeg var utroligt overrasket over, at ingen fra Starbucks ringede efter hjælp - og ingen udenfor gjorde det," siger hun til CityNews, hvorefter hun tilføjer:

"Det var først, da han var ved sin sidste stund, at nogen vinkede en betjent hen."

"Hvad er det for en verden, vi lever i, hvor man uden for Starbucks, midt om eftermiddagen, bliver overfaldet og dræbt, mens alle andre bare ser på?"

Siden er en GoFundMe-indsamling blevet startet for at hjælpe familien i denne svære tid.

Generøs respons kan ikke beskrive modtagelsen, den har fået. Familiens mål er 200.000 dollars, men allerede efter den første dag er mere end 100.000 dollars blevet indsamlet.

Politiet har tiltalt 32-årige Inderdeep Singh Gosa for mordet.

Anbefalet til dig