Paul Mason, som for blot få år siden var indebærer af titlen "Verdens Fedeste Mand", har med stoltheden i stemmen kunnet fortælle, at han har formået at overkomme alle odds samt vurderinger.
Da Paul Mason var størst, vejede han hele 444 kilo. Her skovlede han intet mindre end 20.000 kalorier i munden om dagen, som blandt andet stammede fra de 40 chokoladebarer, som han indtog dagligt.
64-årige Paul Mason hævder i dokumentaren 'The World’s Fattest Man', at det var de verbale og fysiske overgreb, han blev udsat for af sin far, og det seksuelle misbrug han blev udsat for i tre år af en kvinde, som var en ven af familien, der førte til hans trøstespisen.
Lægerne måtte til sidst advare ham om, at han snart ville booke en énvejsbillet til en hurtig død, da de måtte forklare ham, at han ikke ville nå at blive 40 år, hvis han fortsatte ned ad samme vej.
Men takket være Pauls hårde arbejde, så har han på utrolig vis trodset sin ellers forestående dødsdom.
Det kan han blandt andet takke en gastrisk bypass for, som hjalp ham med at smide en masse kilo og som i samme ombæring fik ham til at føle sig "let som en fjer".
Desværre endte han med at falde tilbage i de gamle vaner.
"For mig var det chips hver aften. Jeg faldt i søvn i et par timer og vågnede op. Det begyndte, da jeg boede sammen med Rebecca. Hun kunne høre mig rasle med chipsene om natten."
I sidste ende var det ikke meningen, at Paul og Rebecca skulle være sammen, og han besluttede at rykke tilbage til Storbritannien i 2021.
Paul, som han ser ud nu. Foto: Facebook
Han tilbragte 18 måneder på hospitalet, hvilket kom som et "virkelig hårdt slag", fordi det bremsede hans vægttab.
Men da han vendte tilbage til sine rødder, fik han mulighed for at "få sit liv tilbage på sporet".
Samtidig koncentrerer han sig om sit mentale helbred, og han lover i samme ombæring at han ikke kommer til at tage kiloene på igen.
Paul nægter nemlig at falde tilbage i det det store sorte hul, da han nu er helt nede at veje 228 kilo.
"En læge sagde engang til mig, at jeg ville være heldig at blive 40 år, og nu er jeg her, og jeg er næsten pensionist."
"Det kan godt være, at jeg ikke kommer til at gå igen, men det er jeg indforstået med. Jeg vil bare bruge min tid på at hjælpe andre og sørge for, at de ikke begår de samme fejl, som jeg gjorde."
