Handicappede Karen raser mod McDonald's: 'Jeg følte mig ydmyget'

04/11/2022

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock
67-årige Karen og hendes ven raser mod McDonald's, efter at være blevet afvist i deres drive-thru, hvilket de mener er skandaløst.

Mest læste i dag

67-årige Karen Moseley og 71-årige Dian Rawlinson siger, at de ofte besøger deres lokal McDonald's for at købe en cheeseburger. Her har de angiveligt ingen problemer med at bestille i drive-thru på deres el-scootere.

Nu hævder kvinderne dog, at de blev afvist af en anden McDonald's-forretning i Lincoln. De siger ligeledes, at de blev tvunget til at vente udenfor, indtil de kunne blive betjent, da de ikke måtte bruge deres drive-thru.

Britiske The Sun skriver, at kvinderne var i chok, da restaurantchefen fortalte dem, at de ikke måtte lade personer på el-scootere køre gennem deres drive-thru af forsikringsmæssige årsager.

"Det burde de ikke have gjort. Bare fordi jeg er handicappet og sidder i kørestol," siger Karen til The Sun.

"Jeg var virkelig ked af det hele. Jeg har en nummerplade på fronten af min el-scooter. Den er helt indregistreret."

De to kvinder forkæler i ny og næ sig selv med en cheeseburger fra McDonald's, inden de tager deres medicin. De plejer dog altid at køre gennem drive-thru, når de bestiller.

Derfor havde de også svært ved at tro, hvad der skete, da de forsøgte at gøre netop dette onsdag i denne uge.

Karen afslører, at de var nødt til at vente udenfor, da der ikke var nogen mulighed for at få deres el-scootere ind i restauranten. Hertil har de begge svært ved at gå, hvorfor de ikke kunne gå ind i restauranten.

Hun siger, at en McDonald's-ansat kom udenfor for at tage imod deres bestilling, og da den endelig blev afleveret til dem, var maden "kold".

"Vi ventede på parkeringspladsen, og til sidst kom en mand ud for at tage imod vores bestilling og bragte den ud til os. Jeg følte mig ydmyget," siger Karen.

Dian er enig med sin ven, og fortæller til The Sun, at det var en situation, de begge blev såret over.

"Jeg var ked af det og såret over det. Jeg følte det, som om jeg blev diskrimineret på grund af min alder," lyder det fra Dian.

"Jeg er 71 år, og jeg har haft et slagtilfælde. Det er derfor, jeg har svært ved at stå og gå rundt nogle gange."

Kvinderne siger, at de har klaget til McDonald's, da de var forvirrede over, at det var et problem at bruge drive-thru hos den ene restaurant, men ikke den anden.

"Det er vigtigt for os, at vores restauranter er inkluderende og tilgængelige for alle vores kunder," lyder det fra en talsmand for McDonald's til The Sun.

"Kunder, der ønsker at bruge vores drive-thru på godkendte el-scootere, skal have lov til at gøre det, og vi beklager, at det ikke var tilfældet ved denne lejlighed."

"Vi vil opfordre kunderne til at kontakte vores kundeservice, som kan hjælpe med at finde en løsning."

Anbefalet til dig