En hund løn væk hjemmefra, og familien begyndte straks at lede efter den. Men da de endelig fandt ud af, hvor den var, var det allerede for sent, da hunden var blevet aflivet.
Dette er den hjerteskærende historie om Gunner, en 13-årig hund, og hans familie, der er blevet ramt af en tragisk og absurd situation, der har efterladt dem i chok. Det skriver det italienske medie La Stampa.
Gunner boede på familien Gilcreases gård nord for Dallas, hvor han var meget elsket og blev passet godt på. Han plejede aldrig at forlade ejendommen, og derfor blev familien straks bekymret, da han ikke kom hjem en tirsdag aften.
"Jeg begyndte at blive nervøs. Jeg hoppede i bilen og kørte rundt i næsten fem timer for at lede efter ham," sagde John Gilcrease ifølge La Stampa.
Eftersøgningen fortsatte hele natten, indtil familien fik et glimt af håb. Gunner var blevet bragt til Linda McNatt Animal Care and Adoption Center, der er et lokalt internat, efter at være blevet fanget på gaden samme aften.
"Han er et sikkert sted," tænkte familien, der var lettet over nyheden om, at han var fundet.
Men håbet blev knust næste morgen. Internatet afviste John ved indgangen og bad ham komme tilbage dagen efter for at hente Gunner. Da han endelig kom tilbage, var det for sent. Gunner var blevet aflivet på internatets lukkedag - en nyhed der kastede familien ud i dyb sorg.
Amerikanske internater, der benytter aflivning af herreløse dyr, har normalt en ventetid på 72 timer. Men dette var ikke tilfældet her. Tidsfristen blev ikke overholdt, hunden var ikke engang herreløs, og familien var kommet for at hente ham straks.
Internatet gav dog en anden forklaring. Ifølge personalet var Gunner 'ældre, med alvorlige motoriske problemer og havde ingen kontrol over blære og tarm', og derfor henviste de til reglen om at aflaste lidelsen hos dyr. En forklaring, som familien Gilcrease har nægtet at acceptere
"De sundhedsproblemer, de observerede hos Gunner, skyldtes kun frygt," forklarede John.
"De sagde, at din hund var gammel, led af gigt, og ikke kunne stå op. Han havde lavet i bukserne. Men jeg svarede straks, at det kun var fordi, han var bange for situationen. Mine børn er traumatiserede. Jeg er traumatiseret. Jeg kan ikke holde op med at græde."
Som om det ikke var nok, har internatet ifølge ham ikke undskyldt for, hvad der skete. Gunner blev udleveret til familien i en plastikpose, hvilket kun forstærkede smerten ved en allerede svær situation.
Nu kræver familien retfærdighed gennem en underskriftsindsamling og ønsker, at internatet retsforfølges for dyremishandling. Byen Denton har bedt internatet om at gennemgå deres politikker og procedurer, men for familien Gilcrease er det ikke nok til at udfylde tomrummet efter tabet af Gunner.
Deres kamp er kun lige begyndt, og den handler ikke kun om dem: Det er et krav om reformer, der skal sikre, at ingen anden familie behøver at opleve en lignende smerte.
