En amerikansk mand har tilbragt de seneste 38 år af sit liv bag tremmer. Nu har det vist sig, at han er slet ikke skyldig i den forbrydelse, han har været dømt for.
Den 69-årige Maurice Hastings er derfor blevet løsladt i Californien, hvor han nu skal indstille sig på at levet livet som en fri mand.
Hastings er endt med at blive løsladt, efter at DNA-prøver har vist, at han ikke stod bag det drab, han var dømt for. Derimod viser prøverne, at det formentlig er en anden person, der stod bag drabet i 1983, som han siden da har siddet fængslet for.
Det skriver nyhedsbureauet AP ifølge Ritzau.
Efter at være blevet kendt skyldig i drabet i 1983, blev den i dag 69-årige Hastings idømt en livstidsdom. Denne dom har han afsonet lige siden, hvorfor han ikke har været ude i friheden i 38 år.
For nylig blev han dog løsladt, hvilket skete, efter at de nye DNA-beviser kom frem. De kunne nemlig bevise, at han ikke havde noget med drabet at gøre.
Maurice Hastings siger, at han i mange år har bedt til, at han en dag ville blive løsladt. Selvom han har siddet uskyldigt fængslet i 38 år, har han dog ikke i sinde at være bitter over det.
"Jeg har i mange år bedt til, at denne dag ville komme. Jeg peger ikke fingre. Jeg står ikke her som en bitter mand. Jeg vil bare nyde mit liv nu, mens jeg har det," lød det fra Hastings på et pressemøde fredag.
Hastings har hele tiden holdt fast i, at han er uskyldig alle anklager. Og nu har han endelig fået et bevis for, at han har haft ret hele tiden.
Distriktsadvokat George Gascón har udtalt, at det er en 'frygtelig uretfærdighed', som den 69-årige mand har været udsat for. Derfor mener han også, at det har været vigtigt at handle hurtigt ift. hans løsladelse, efter de nye beviser kom frem.
"Retssystemet er ikke perfekt. Og når vi får nye beviser, som får os til at betvivle en dom, så er det vores pligt at handle hurtigt," lød det fra ham ifølge Ritzau.