Nyheder24.dk
Forside Udland Har været stor Donald Trump-støtte: Nu sparkes han ud af...

Har været stor Donald Trump-støtte: Nu sparkes han ud af landet

Donald Trump
photoibo / Shutterstock.com

En tidligere Trump-støtte står nu selv over for at blive sparket ud af landet, efter at være blevet tilbageholdt af de amerikanske immigrationsmyndigheder.

Den britiske kommentator Milo Yiannopoulos er nu i farezonen for at blive sendt ud af USA, hvilket sker efter at immigrationsmyndigheden ICE har tilbageholdt ham.

USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed oplyser i et opslag på det sociale medie X, at Yiannopoulos på nuværende tidspunkt befinder sig i myndighedernes varetægt og står foran en udvisning.

Det kommer som lidt af en overraskelse, da han tidligere har støttet Donald Trump og blandt andet har bakket op om præsidentens strammere linje på immigrationsområdet.

Yiannopoulos blev tilbageholdt i New Orleans International Airport torsdag i denne uge. Det skriver Ritzau.

Dommer beordrede ham udvist

Myndighederne oplyser desuden, at han har opholdt sig i USA længere, end hans tilladelse gav mulighed for, efter at han vendte retur til landet i 2019.

En dommer traf 22. juli af denne grund en afgørelse om, at han skulle udvises.

“Han vil forblive i ICE’s varetægt, indtil han bliver udvist,” lyder det også fra USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed på X.

ICE har spillet en meget stor rolle i Trumps indsats mod illegale immigranter og har siden hans tilbagevenden som præsident foretaget flere tusinde anholdelser.

En stor del af disse indgreb er ofte sket offentligt og har flere steder udløst konfrontationer med demonstranter.

Det har medført, at kritikere har beskyldt myndigheden for at skabe masser af utryghed og tilsidesætte rettigheder, mens Trump har forklaret sin politik med ønsket om større sikkerhed.

Støttede Trump i 2016

Den 41-årige Yiannopoulos blev kendt i offentligheden for omtrent ti år siden, hvor han profilerede sig som homoseksuel fortaler for ytringsfrihed og kritiker af politisk korrekthed. Dog blev han også mødt af en række anklager om racisme og kvindefjendskhed.

Han skrev desuden for Breitbart News og støttede op om Donald Trump under valgkampen i 2016.

I 2017 kom han under kraftig kritik som følge af en række udtalelser, der blev opfattet som en accept af pædofili, og forholdet til Trump-bevægelsen blev dårligere. På det seneste har Yiannopoulos ifølge AFP også rettet kritik mod Trump.

Ads by MGDK