Harry og Meghan giver deres bolig væk

22/11/2020

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock
Harry og Meghan Markle har sagt farvel til deres britiske hjem. I hvert fald delvist. Det er nemlig blevet overtaget af prinsessen af York.

Mest læste i dag

Det er ikke altid lige fedt at overtage andres aflagte sager, men det er dog ikke altid, at det er helt skidt.

Det kan du blot spørge prinsesse Eugenie og hendes mand, Jack Brooksbank, om. De har nemlig fået lov til at overtage prins Harry og Meghan Markles gamle bolig, Frogmore Cottage. 

Det skriver det britiske medie The Sun, som også skriver, at det er fem uger siden, at parret fik lov at overtage den nyrenoverede bolig. 

"Meghan og Harry tilbød deres hjem til Eugenie og Jack, da de fandt ud af, at de var gravide for flere måneder siden. Boligen er fuldt udstyret til en ny familie og en ny baby," har en kilde tæt på Sussex-parret sagt til PageSix, som følges op med: 

"Det er fortsat Meghan og Harrys bolig i England, og de vil stadig bo der, når de tager tilbage, men de er glade for at kunne åbne deres hjem for prinsesse Eugenie og Jack." 

I slutningen af september kunne den 30-årige prinsesse Eugenie afsløre, at parret ventede deres første barn. I den forbindelse gjorde hun det naturligvis klart, at hun og hendes mand er meget spændte på det kommende år. 

Det er en helt nyrenoveret bolig, som prinsesse Eugenie og Jack Brooksbank er flyttet ind i. Før de flyttede, brugte Harry og Meghan nemlig intet mindre end 30 millioner kroner på at renovere boligen. 

Huset er oprindeligt opført i 1801, og byder blandt andet på hele fem soveværelser. Boligen var en bryllupsgave til Meghan og Harry fra dronning Elizabeth.

Siden parret forlod England, har huset dog været ubeboet, men det er der nu blevet lavet om på af prinsessen af York og hendes mand. 

Anbefalet til dig