Harry og Meghan sætter ord på fødslen

Udland
I fredags blev parret forældre for anden gang. Foto: Shutterstock
Nu deler Harry og Meghan egne ord om fødslen af deres datter.

Lige nu læser andre også

I fredags, den 4. juni, fødte Meghan hende og prins Harrys andet barn - en lille pige.

Parret har i forvejen sønnen Archie, der netop et blevet to år. 

Den lille piges ankomst blev annonceret søndag og parret har desuden allerede delt datterens navn. Det er nemlig helt særligt. 

Deres datter skal hedde Lillibet "Lili" Diana Mountbatten-Windsor - og som nogen måske allerede har opdaget, så har navnet en helt særlig forbindelse til både dronning Elizabeth og prins Harrys mor, prinsesse Diana.

Da dronning Elizabeth var lille, blev hun nemlig kaldt "Lilibet" af hendes tætteste familie og derfor er navnet en helt særlig hyldest til Harrys farmor og dermed den lille piges oldemor. Det skriver The Mirror.

Lilibet er dronningens 11. oldebarn. 

Meghans pressesekretær har tidligere meldt ud, at både mor og datter har det godt og var færd med at falde godt til hjemme. Men nu kommer der en melding fra parret selv. Det sker på  deres hjemmeside Archewell.com

"Hun er mere, end vi nogensinde kunne forestille os"

"Den 4. juni blev vi velsignet med ankomsten af vores datter, Lili. Hun er mere, end vi nogensinde kunne have forestillet os, og vi er meget taknemmelige for den kærlighed og de bønner, vi har følt fra hele verden. Tak for jeres venlighed og støtte i denne meget specielle tid for vores familie," lyder ordene fra Harry og Meghan på hjemmesiden. 

Det britiske kongehus har også reageret på Lilibets ankomst og har sendt en officiel lykønskning ud.

"Dronningen, prinsen af Wales, hertuginden af Cornwall samt hertugen og hertuginden af Cambridge er blevet informeret og er begejstrede over nyheden om, at hertugen og hertuginden af Sussex har fået en datter," lyder det i pressemeddelelsen.

Derudover har William og Kate også delt en lykønskning til Harry og Meghan på Twitter:

"Vi er glade for at høre nyheden om baby Lilis ankomst. Tillykke til Harry, Meghan og Archie," skriver parret i opslaget.

Anbefalet til dig