Harry Potter-stjerne knust

Af: Thea Andersen

|

17/10/2022

Udland
Foto: Alastair Muir/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Foto: Alastair Muir/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Nu har blandt andre Rupert Grint reageret på Robbie Coltranes død.

Lige nu læser andre også

Robbie Coltrane, der spiller den ikoniske figur Hagrid i den mindst ligeså ikoniske filmserie ‘Harry Potter’, døde fredag på hospitalet nær Falkirk i Skotland. Han blev 72 år.

Det oplyste hans hans agent Belinda Wright i en erklæring ifølge BBC. Hun beskrev Robbie Coltrane som et "unikt talent" og tilføjede, at hans rolle som Hagrid "bragte glæde til både børn og voksne over hele verden".

Udover agenten har en række stjerner fra Harry Potter-filmene reageret på hans død, skriver Ekstra Bladet.

I et opslag på sociale medier har blandt andre Rupert Grint, der spillede Ron Weasley, skrevet følgende:

"Jeg er knust over at høre, at Robbie er væk. Jeg vil aldrig glemme lugten af cigarer og skægolie - en fantastisk kombination. Ingen andre på denne planet kunne have spillet Hagrid, kun Robbie. Præcis som Hagrid var i bøgerne og filmene, var Robbie i livet - varm, empatisk og hylende morsom. En mand med et gigantisk hjerte, som stadig passede på os årtier senere. Jeg sender min kærlighed til hans familie. Vi ses på den anden side, Bobser," skriver Harry Potter-stjernen.

Hertil har han delt et billede af Robbie Coltrane som Hagrid, der spiller på fløjte foran den lille hytte.

Skuespiller Emma Watson, der er kendt som Hermione Granger i Harry Potter, har også reageret på hans død.

I en story på Instagram delte Emma Watson et sødt billede af hende og Robbie Coltrane, der blev taget til Harry Potter-genforeningen, hvortil hun skrev:

"Robbie var den sjoveste onkel, jeg nogensinde har haft, men mest af alt var han dybt omsorgsfuld og medfølende omkring mig, da jeg var et barn og som voksen," skrev Watson, der blot var 11 år, da den første "Harry Potter"-film kom i biograferne i 2001, og tilføjede:

"Hans talent var så enormt, at det gav mening, at han spillede en kæmpe - han kunne udfylde ENHVER plads med sit geni."

Anbefalet til dig